Beskrivelse
Villaen på Skovbakken 25 ligger, som adressen også indikerer, i kort gåafstand fra skoven. Herigennem kan I hurtigt nå både Farum Sø og Furesø, der åbner op for et væld af aktiviteter med både badning, kano- og kajaksejlads og robåde. Her får de naturglade altså rige muligheder for at dyrke en bred vifte af aktiviteter i fritiden, når hverdagens liv i hus og have skal suppleres af andre oplevelser. I bydes velkommen fra vejen med en god og rummelig, flisebelagt indkørsel, der fører op under husets carport. Herfra har I direkte adgang til husets bryggers og således kan I altid komme tørskoede hjem, uanset vejr. Flisebelægningen fører desuden videre fra indkørslen af en flisegang til husets hoveddør. Her inviteres I indenfor via en lys og indbydende entré med plads til sko og overtøj. Pladsen i huset fordeler sig over en planløsning, der er særligt velegnet til det ældre par, der ønsker at nedskalere fra større hus, eller den lille, og/eller nystartede familie med et enkelt barn. Her får I to gedigne værelser, et rummeligt badeværelse, praktisk bryggers med plads til opbevaring og et skønt og indretningsvenligt alrum med udgang til haven. Huset har I årene 2017-2020 undergået større istandsættelser, hvor vægge og gulve, køkken og badeværelse er gennemrenoveret. Her er etableret stort alrum, gulve er egeparket, vægge er spartlet og har fået ny filt og i både køkkenet og på husets badeværelse er der renoveret i lækre, stilrene og smagfulde indretningsløsninger, der vil falde i enhver smag. Boligen fremstår lys, indbydende og fuldkommen indflytningsklar. Boligen er tilhørende Furesøs varmeplan for 2022, hvor der forventes konverteret til Fjernvarme inden år 2025. Det er værd at bemærke det lave energiforbrug for villaen, der fremtidssikre spekulationer omkring energi priser i samfundet.Til huset hører en vidunderlig have, der bugner af farvestrålende blomsterbuske og hvor solen skinner gennem hele dagen. Med udgang fra alrummet er der etableret en stor, vestvendt fliseterrasse med markise. Herfra har I udsigt over den dejlige have, som er genial til leg og sjov og hvor I kan indrette jer med hyggekroge bag store rododendroner og på den solfyldte plæne. Huset ligger indenfor gå- og cykelafstande af både indkøb, flere velrenommerede daginstitutioner og skole, ligesom Værløse byder på et væld af idræts- og fritidsaktiviteter og foreninger med tilbud for både voksne og børn….