Beskrivelse
Højtbeliggende udsigtsvilla i attraktivt kvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/5 – klik på billede –
Drømmer du om en villa i Støvring tæt på alt – så har du her den oplagte mulighed. Denne villa er på 138 m2 med den smukkeste have der omgiver huset og skaber et godt udemiljø for hele familien. Villaen er højtbeliggende med udsigt så langt øjet rækker.
Beliggenheden er i top for enden af en lukket vej – helt ideelt for børnefamilier eller andre der ønsker fred og ro. Stisystemerne gør det nemt at bevæge sig rundt i området og samtidig er indkøb, bus- og togforbindelser mv. lige i nærheden. Her kan børn vokse op i trygge omgivelser. En villa som denne er helt sikkert et besøg værd.
På Skovbakken 26 får du fire gode værelser – et ønske der ligger højt på listen hos mange børnefamilier, en stor og lys stue med et flot vinduesparti med udgang til terrasse, et skønt lyst køkken med spiseplads, samt et stort badeværelse med badekar og gulvvarme, gæstetoilet og baggang/bryggers begge med gulvvarme. Planløsningen er optimal med køkkenet placeret centralt i huset og fordelingsgang til værelserne i den ene ende af villaen, mens du kan nyde den fantastiske udsigt fra stuen i den anden ende. Planløsningen gør det muligt at være samlet som familie i både køkken og stue, samtidig med at der er mulighed for at trække sig tilbage til værelsesafdelingen.
Grunden og den hyggelige terrasse omgiver huset flot, og med 819 m2 er der plads til børnenes leg og hverdagsafslapning i den velholdte og ugenerte have i 2 niveauer, med trin til frugt-og køkkenhave ligeledes med stor terrasse, samt haveskur med drivhus og overdækket tørreplads. Der er utallige hyggekroge i haven til både store og små. Herudover er der en 38 m2 stor garage med plads nok til værksted.
Skovbakken 26 er beliggende centralt i Støvring – med kort afstand til indkøb, børnepasning, skole, offentlig transport og meget mere. Støvring er en populær by, særligt blandt unge mennesker der i disse år strømmer til byen. I Støvring findes der alt indenfor sport, fritidsaktiviteter, butikker, skoler, gymnasie, natur med bl.a. Rold skov, og samtidig er Aalborg Storcenter kun 10 minutter væk….