Beskrivelse
Exceptionelt skøn liebhaverbolig med mulighed for hestehold
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/5 – klik på billede –
Det er et helt enestående sted med eventyrligt dejlige naturværdier, der nu udbydes til jer, der drømmer om at bo tæt på byen og samtidig at kunne gå lange ture på jeres helt egen naturgrund. Den støder direkte op til Langdalen, ligesom I har mulighed for at gå på jagt på grunden og at holde heste. Man kan næsten ikke tro, at dette skulle være muligt blot syv kilometer fra centrum af Aarhus. Derfor er det heller ikke muligt at betragte denne ejendom som andet end en helt enestående perle. Det er ganske enkelt tårnhøj herlighedsværdi, som I her kan få fingrene i. Formentlig områdets bedste og mest spændende liebhaverbolig, som I ikke bør undlade at tage nærmere i øjesyn, hvis I er på udkig efter et sted, der befinder sig langt ud over det sædvanlige.
Selv uden et hus på grunden ville stedet være fantastisk. Men nu forholder det sig sådan, at der også er opført en smuk bolig, som i den grad klæder grunden og får bolig og beliggenhed til at gå op i den højest tænkelige helhed. Boligen er beklædt med smukt cedertræ, som matcher omgivelserne og i sig selv er en æstetisk åbenbaring for feinschmeckere. Den er opført i 2018 og tegnet af ejerne selv med masser af individuelle løsninger og mange lækre detaljer. Den er også velfungerende til en familie, der lægger vægt på store værelser. Børne- eller ungeafdelingen byder på to store, skønne værelser med et fælles opholdsrum imellem og et badeværelse. De unge kan ved behov diskret rulle skydedøren for til det meget store opholdsrum, hvor stue og køkkenalrum med panoramavinduer ligger i ét stort sammenhængende flow med terrasserne og den skønneste udsigt. Endvidere er der en voksenafdeling med integreret badeværelse.
Udenfor på den store grund er der udover naturområderne også skønne terrasser på både den ene og anden side af huset. Desuden er der massevis af andre steder, hvor I kan gå på opdagelse på grunden og finde et ugeneret sted at opholde jer. Der er ligeledes et dejlig stort maskinhus på grunden til alt det praktiske.
I kommer til at bo på en lukket vej uden uvedkommende trafik og omgivet af alt det grønne og af et fredet område, så I er sikre på, at det naturskønne bliver ved med at spille hovedrollen. I har få kilometer til den dejlige Brabrand Sø, og børnene kan cykle til skole på få minutter, ligesom der naturligvis er alt, hvad I skal bruge af indkøbsmuligheder i nabolaget. Bussen har stoppested for enden ad vejen, så det er nemt og hurtigt at køre de cirka syv kilometer ind til centrum af Aarhus….