Beskrivelse
Familie villa med en super planløsning og med skønt udemiljøTæt på Hareskoven møder I denne spændende vil, der byder på 124 veldisponerede kvadratmeter, som breder sig over to etager med god plads til familielivet. I stueplanet kan I se frem til et dejligt opholdsrum, mens I på førstesalen finder tre regulære værelser. Som prikken over i’et får I et pragtfuldt uderum med hyggelige kroge og masser af solskin.
Ved ankomst til hjemmet træder I ind i den rummelige entré, der på venstre hånd giver adgang til husets brusebadeværelse, mens I ret fremme træder ind i det store, åbne opholdsrum. Her ligger køkken-alrummet og stuen samlet og giver jer således dejligt med plads til at nyde hinandens selskab. Fra det pæne, lyse køkken er der direkte adgang til et praktisk bryggers med egen indgang.
På førstesalen skal I se tre værelser i fornuftige størrelser med plads til jeres indretningsidéer, og på reposen er det også muligt at indrette et lille kontorhjørne eller en læsekrog.
Sommerdagene kommer I naturligt til at tilbringe på den vestvendte terrasse, der bliver et yndet opholdssted til måltider under åben himmel. Ligeledes bliver den lukkede have skøn at opholde sig i, hvor børnene kan boltre sig på græsset, mens I slapper af i en af de mange solkroge. Til huset hører der også en carport, med stort isoleret skur/værksted, som giver gode muligheder for opbevaring, hobby og lign.Beliggenheden er der heller ikke en finger at sætte på, og en af de helt store plusser ved placeringen er kombinationen af naboskabet til naturen og den korte afstand til hverdagens bekvemmeligheder. Inden for gåafstand har I børnepasning og skole, mens I på cykel hurtigt når indkøb, idrætsfaciliteter og 1,5 km til S-toget. I bosætter jer også tæt på Hareskoven og Egebjerge, og generelt har I mange naturoplevelser i vente i jeres nye næromåde.


