Beskrivelse
og have – originale detaljer med klassisk charmePå Skovbrynet 2 finder man en klassisk villa opført i karakteristisk 1970’er-stil i gule mursten og med tidstypiske detaljer, som i dag igen er blevet populære og giver boligen en unik retrocharme. Fra de klassiske fliser på badeværelset til de indbyggede skabe på værelserne og det originale køkken – huset rummer mange elementer, som i dag igen værdsættes for deres æstetik og kvalitet.Beliggenheden er særdeles attraktiv i et roligt kvarter tæt på både skov og vand – gåturen ned til vandet er via en smuk skovsti.Der er også kort afstand til både Sønderskov-Skolen og Alssund Gymnasiet, ligesom naturen omkring Alssund ligger lige i nærheden.Boligen fremstår velholdt og i sin oprindelige stil. Nogle vil måske ønske at opdatere, mens andre vil sætte pris på den autentiske stemning og de mange detaljer fra tiden. Haven vender mod syd og grænser op til et grønt område, hvilket giver en dejlig fornemmelse af luft og natur – selvom man bor centralt.Når man træder ind i boligen, oplever man straks den hyggelige stemning og det klassiske 70’er-udtryk i entréen. Køkkenet fremstår originalt og rummer en hyggelig spisekrog, hvor man virkelig fornemmer husets autentiske atmosfære. Fra køkkenet træder man ind i et praktisk bryggers med skabe og gode vaskefaciliteter samt direkte udgang til haven og til carporten.Fra entréen ledes man videre til stuen, der har store vinduespartier mod haven, som inviterer både lys og natur indenfor. Her oplever man en dejlig sammenhæng mellem inde og ude, hvor udsigten til det grønne bliver en naturlig del af hverdagen.I entréen er også adgang til gæstetoilettet der fremstår yderst nydeligt med sine blå originale fliser. Fordelingsgangen giver adgang til to gode værelser samt et stort soveværelse med originale indbyggede skabe. I samme afdeling ligger et rummeligt badeværelse, der også fremstår i klassisk 70’er-stil. De karakteristiske fliser er et flot eksempel på tidens materialevalg og er i dag igen blevet populære for deres særlige udtryk.Fra carporten er der direkte adgang til både et rummeligt, lukket skur samt til boligens bagindgang.


