Skovbrynet 79, 2880 Bagsværd

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

1. RÆKKE TIL BAGSVÆRD SØ

Her er tale om en af den slags sjældne oplevelser, hvor I straks føler jer hjemme, som I træder ind på grunden. Måske skyldes det omgivelsernes rolige atmosfære, naturens dufte og lyde eller slet og ret det faktum, at boligen virker både indbydende og favnende. Uanset årsag, så kan I med det samme mærke roen i krop og sjæl, mens I lader blikket vandre ud over smukke Bagsværd Sø. Måske I tænker som vi: Hvem vil ikke gerne vågne til en så enestående udsigt? Chancen byder sig på Skovbrynet 79, hvor den stilrene ejendom fra 1953 er til salg. I får 165 flotte kvm med 93 kvm kælder, og det hele er gennemgribende renoveret fra 2019-2021 med ny el, vvs og kloakering, mens huset udvendigt er isoleret med 10 cm isoleringsmåtter. Herefter er det pudset op i en mørkere nuance, som står elegant til naturens farver. Dertil er loft og gulve isolerede, der er etableret ny planløsning med et Svane-køkken og to badeværelser fra samme producent, og så er kælderen gravet ud. Underetagen er udstyret med et bryggers, disponibelt rum med gulvvarme (lige nu galleri) og en vinkælder med gulvvarme samt et par opbevarings rum. Hele stueetagen har ligeledes indlagt gulvvarme, og så er samtlige hårde hvidevarer fra Siemens. I kan se frem til et væld af indretningsmuligheder på fire fantastiske værelser, mens samlingspunktet bliver køkkenet, der ligger i åben forbindelse med den lyse stue. Her er loft til kip, ovenlysvinduer og utallige vinduespartier, som sikrer jer hver en solstråle og en næsten 180 graders udsigt over søens blanke overflade, som kun brydes, når roere tager turen forbi. Skulle man ha brug for mere plads, er der mulighed for at bygge til i husets bredde imod vandsidenDyrelivet er magisk, og I vil se alt fra hejrer til svaner, gæs og ænder på vandet. Når solen skinner, lyser søbredden på modsatte side op på smukkeste vis, og de mange træer sørger for, at kulissen har nye nuancer, som årstiderne skifter. Om sommeren kan I nyde hele scenariet fra den cirka 60 kvm store terrasse, der vender ud mod søen og giver jer mulighed for at invitere venner og familie på selskabelige sammenkomster med grillmenu og gode vine. I kan ligeledes dyrke sejlads i kajak og kano eller blot nyde gåture og cykelruter i den vidunderlige natur. Der er blandt andet et mountainbikespor 300 meter fra grunden, ligesom I er nær dagtilbud, Bagsværd Friskole, Bagsværd Kostskole, dagligvareindkøb, S-tog og motorvej….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovbrynet 79 , 2880 Bagsværd16.995.000 kr.82.022 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.928 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 165 ㎡Grund: 1502 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1953