Beskrivelse
Villa i børnevenligt område i Skovby
På Skovbyparken 58 i Skovby møder I denne fuldmurede villa i rolige omgivelser på et lukket vænge og med en god planløsning til familien. Hjemmet byder på 120 m2 i ét plan, som fordeler sig over en stue, tre værelser, et køkken, et badeværelse og et gæstetoilet.Bevæg jer ind til køkkenet, hvor madlavningen får fine og praktiske rammer. Her finder I HTH-elementer opsat på to sider med en charmerende, integreret spiseplads. Hertil hører de nødvendige hvidevarer og rigeligt med opbevaringsløsninger.Træd videre ind til den store stue, som beriges af et skønt lysindfald fra det sydvestvendte vinduesparti, der strækker sig langs hele endevæggen, og hvorfra I har udgang til haven. Rummets behagelige stemning skabes også af de pæne trægulve, og I får rig mulighed for at indrette jer, lige som I ønsker. Hjemmets tre værelser er ideelle soverum. I badeværelset kan I få glæde af et muret badekar med brus, et tidløst, hvidt møblement med en indstøbt håndvask samt gulvvarme, som I også får på gæstetoilettet.Tag også et kig på den dejlige have, der fremstår lukket og indeholder et overdækket terrassemiljø samt et skur til haveredskaberne. Her kan I boltre jer på græsarealet og nyde solen fra sydvest. I kan trygt flytte ind på adressen som børnefamilie med en legeplads som genbo og nem adgang til et sikkert stisystem, der fører jer til direkte til skole og idrætsfaciliteter på få minutters gang. Hertil får I dagtilbud inden for cykelafstand, og indkøbsmuligheder er omkring én kilometer fra hoveddøren. Skal I pendle, kan I hurtigt tilgå Herningmotorvejen, der kan bringe jer til Aarhus på omkring 20 minutter. Herudover kommer man også nemt via stistystemer til Galten….