Beskrivelse
Nyistandsat fritidshus beliggende i et skønt og roligt område
Velkommen til Skovdalen 5, et nyistandsat helårsanvendeligt sommerhus i det skønne Udsholt. Fritidshuset er siden 2017 blevet løbende istandsat, så det især indendørs fremstår utroligt flot. Udendørs mangler der lige det sidste, men i 2019 kom der nyt tag på huset. Inde i ejendommen venter jer en stor entré hvor der er adgang til husets ene værelse, der – ligesom resten af huset, fremstår flot og lyst. Derudover er her et stort nyt badeværelse, og ikke mindst det lyse køkken/alrum der ligger i åben forbindelse med stuen. I badeværelset er der vaskesøjle med plads til både tørretumbler og vaskemaskine. I stuen er der en hyggelig brændeovn, der mest af alt supplerer til hygge på en kold vinterdag. Ejendommen opvarmes af en luft til vand varmepumpe, som giver skøn gulvvarme i alle husets m2. Der er udgang fra stuen til en sydvendt fliseterrasse, som nemt laves til en stor træterrasse fra stue til soveværelse. Selve haven er lidt rodet, men det kræver ikke det store for at få den til at fremstå utrolig flot. Her har I altså et fritidshus, hvor der ikke er en finger at sætte på det indvendige og hvor man så kan hygge sig med det udvendige hen ad vejen. Selve området – Udsholt, er et sted hvor familien på 5 minutters cykeltur kan nå stranden. Man kan cykle på de små stisystemer, som forbinder området fra sommerhuset og op til A.P Møller grunden og Udsholt strand, som med sin størrelse er perfekt til strandture. Hvis man ønsker at tage ind til Gilleleje, tager dette kun 10 minutter i bil. Om sommeren er byen et kapitel for sig, hvor der flere gange om sommeren er sjove aktiviteter og arrangementer. Kontakt os i dag, hvis det lyder som noget for dig – vi glæder os….