Beskrivelse
FANTASTISK VILLA VED SKÆRING STRAND
Så er der godt nyt til jer, der søger en rolig oase. Ejendommen, opført i 2018, er omkranset af en dejlig have, med direkte adgang til skoven, hyggeligt shelter, udebruser, samt stort redskabsrum. Med det samme, I ankommer, falder blikket på husets skarpe ydre. Ejendommen er placeret på en lukket vej, der leder direkte ind under trækronerne, hvor slentreture hånd i hånd, en løberute eller picnickurven får gode betingelser. I kan også begive jer en tur i Mindelunden, for her leder stierne videre ud til kysten. Der er ingen tvivl om, at stranden bliver et tiltalende sted at opholde sig for både vandhunde og strandløver. Ved lystbådehavnen hersker der en dejlig stemning, og Kaløvig Badehotel kan stå for at servere frokosten.Tilbage på adressen ligger jeres kommende fristed på en solrig grund, hvor I kan nyde både brunch og grillmiddag i det fri. Find plads til dasen, leg og hygge med lige dét, I bedst kan lide såsom bålplads, kongespil, læsning og meget mere.Under ophold i vinterhalvåret er det husets hyggelige opholdsmiljø, I samles i. Tænd op i brændeovnen, ret an til brætspil i stuen, mens duften af pandekager breder sig fra det lyse køkken. Desuden er lysindfaldet tiltalende via de store glaspartier, som også åbner for et fint udsyn til haven. Videre rummer huset hele fem værelser og to badeværelser, samt et rummeligt bryggers. Der er gulvvarme i hele boligen. Beliggenheden er meget eftertragtet, og at dagligdagen let går op i en højere enhed, er bestemt heller ikke en ulempe. Skole, pasningstilbud og indkøb er let tilgængeligt – det hele nås bekvemt i Skæring. Samtidig er der i bil blot omtrent 20 minutter til Aarhus….