Beskrivelse
Boligen er beliggende i Vejle centrum og har kort afstand til gågaden, dagligvareindkøb, byen, skoler samt skoven. Lejligheden er beliggende på 4. sal, hvor der er tilknyttet dørtelefon hertil. Ejendommen fremstår meget nydelig og velholdt.Kvadratmeterne er fordelt på entré, køkken/alrum, stue, værelse, soveværelse og et badeværelse.Tilhørende lejligheden er der eget opbevaringsrum på stueplan. Derudover er der fælles vaskerum, fælles cykelparkering samt fælles gårdmiljø.Der bydes varmt velkommen indenfor i boligens indbydende entré. Her er der god plads til at hænge overtøjet og sætte skoene i. I forlængelse af entréen er en fordelingsgang med indbyggede skabe fra gulv til loft. Køkkenet er indrettet med lyse skabselementer og en flot, mørkere bordplade samt alrum med spiseplads og indbyggede skabe fra gulv til loft, som giver mulighed for en masse opbevaringsplads. Køkkenet indeholder alt hvad der er behov for af hårde hvidevarer og rummer godt med skabsplads. Videre ind i boligen er der en stor stue, som bliver badet i et flot lys, som strømmer ind fra de store vinduespartier. Stuen har både plads til sofaarrangement og plads til spisemiljø, hvor familien kan sidde med til bords. Herfra er der adgang til en dejlig altan, hvor man kan nyde de dejlige sommermåneder. Badeværelset er indrettet med bruseniche, toilet og vask og har mørkere klinker. Det ene af værelserne egner sig godt som enten kontor eller et børneværelse afhængig af hvad behovet er. Soveværelset har en rigtig god størrelse.Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….