Skovgyden 12, 5540 Ullerslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Er det din drøm at bo tæt landligt og tæt på naturen med gode udhuse, hvor du kan indrette værksted eller dyrke pladskrævende hobbyer? Så har vi en ejendom mellem Nyborg og Kerteminde, som du sikkert vil finde interessant. Ejendommen byder på et charmerende stuehus fra 1890 med tre soveværelser, tre skønne stuer og et nydeligt køkken-alrum samt en grund på knap 5 hektar med et par udhuse.Ejendommen ligger naturskønt placeret mellem åbne marker og frodige skove med blot 2,3 km til kysten ved Storebælt. Langs kysten ligger hvide sandstrande som Dinestrup Strand og idylliske gamle fiskerlejer som Nordenhuse ligesom her er utallige vandre- og cykelruter. Kører du i stedet 2 km vestpå, kommer du til Langtved, hvor der både er en friskole og børnehave og idrætsfaciliteter, mens indkøb kan klares i Ullerslev 6 km herfra.Der er utallige muligheder med et sted som dette – du kan holde dyr, dyrke korn, hestegræs eller andet på den medfølgende mark – eller du kan lade naturen være, bortforpagte marken og bare nyde det artsrige dyreliv, der omgiver dig. Grunden byder foruden marken på et skovstykke og en skøn have med græs, buske og træer. Nærmest huset er der en velplaceret træterrasse, hvorfra du ligesom inde fra huset har en helt fantastisk landlig udsigt. Ejendommen opvarmes med brændeovn og varmepumpe. Det i alt 120 m2 store stuehus ser utroligt charmerende ud med sine lyspudsede facader og rødmalede sprossevinduer. Det er i ganske god stand, om end stilen indenfor ikke er ført helt up to date. Det betyder, at du kan tage renoveringer og moderniseringer i dit eget tempo, mens du bor i huset, som fungerer upåklageligt. Derudover har ejendommen stadig to tiloversblevne landbrugsbygninger fra sin tid som fungerende landbrug – en på 60 m2 og en på 134 m2. Disse er ligeledes i rimelig og brugbar stand.Med andre ord får du her et væld af muligheder og et fantastisk sted at nyde naturen og livet i det hele taget. Book en fremvisning hos Estate, hvis dine drømmer passer til disse skønne rammer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovgyden 12 , 5540 Ullerslev1.395.000 kr.10.764 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.373 kr/mdrLandejendomEnergimærke: FStørrelse: 120 ㎡Grund: 47680 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1890