Beskrivelse
VELHOLDT LYSTEJENDOM – FOLD TIL MINDRE DYREHOLD
Velkommen til Skovhuse, hvor I snart kan pakke flyttekasser ud i en lille, hyggelig og charmerende lystejendom, som består af en flot og velholdt villa med en parklignende have. Ejendommen er meget ugeneret, da bagboen er en juletræsplantage, og så er der en lille fold til eksempelvis får samt en stor garage på 49 m² med plads til to biler, cykler og andet. I flytter til et roligt og smukt område, hvor naturen hersker, mens nærheden til gode indkøbsmuligheder, Stensved, Vordingborg, Præstø og Stege giver jer en let hverdag. Det tager heller ikke mere end omtrent fem minutter at nå E47/E55, mens I indenfor en radius af omtrent tre kilometer finder skole og pasningstilbud, og bemærk her, at skolebussen kører lige forbi ejendommen. Ligeledes er I nær en velfungerende idrætsforening og fodboldklub. Huset har et rødt, glaseret tegltag, mens et andet plus er gulvvarmen i det meste af stueplan. Det er det store opholdsrum med brændeovn, der løber med opmærksomheden, og her får I let plads til både spisesektion, dagligstue og måske et kontorhjørne. Rummet har endda flere udgange til haven, mens der også er forbindelse til køkkenet. Etagen fuldendes af et bryggers, et disponibelt rum og et badeværelse med brus. Fortsætter I ovenpå, er der etableret fire værelser, ligesom reposen er møblerbar. Gennem vinduerne kan I betragte den smukke natur og de grønne omgivelser, som den store have også bidrager til. Her er der plads til et lille dyrehold, urtehaven og andre projekter, og med de solrige terrasser er der også sørget for dejlige rammer om sommerens måltider. Veltrimmede buske og beplantning fuldender stemningen, mens en flot anlagt indkørsel fortil binder huset sammen med den store garage. Kom ud og drøm videre – book en fremvisning.Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit “omdanne” fritidshuset til helårsbolig igen….