Beskrivelse
Vandtårn i Græsted med knap 200 m2 og fri udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/5 – klik på billede –
Denne ejendom på Skovhusvej 20 henvender sig til køberen, der ikke kigger på boligmarkedets stangvarer, men som derimod søger et hjem i særklasse.
Og de særlige kvaliteter – jamen, de står i kø. Ejendommen er cirkelformet og bryder i alle rum med boligernes normalt så firkantede verden. Ejendommen tæller knap 200 kvadratmeter, som over to plan er fordelt på herligt store rum. Det nedre plan byder på badeværelse og tre værelser. Det øvre plan er indrettet med endnu et badeværelse samt køkken og stue i skøn forening. På det øvre plan er udsigten noget for sig. I køkken og stue har man 270 graders panoramakig ud over land og by.
Ejendommen blev opført i 1927 som Græsteds Vandtårn, der gennem årtier forsynede byens borgere med vand. Skiftet til bolig skete i 1989, hvor tårnet blev omdannet til lækre rum og tilføjet flere store vinduespartier. Det ikoniske tårn er en af de højst beliggende bygninger i byen – deraf den fri udsigt, som går hånd i hånd med en helt særlig og løbende dialog med lyset.
Tårnets tidligere pumpehus rummer i dag et pillefyr, der står for opvarmningen af de mange kvadratmeter (energimærket er et mere end godkendt C). Omkring det cirkelformede tårn er der udeliv på en terrasse og i en mindre have med få pligter.
På rolig vej nær indkøb og Folkeparken. Skovhusvej 20 er en af Græsteds bedste adresser.
Kontakt EDC for en fremvisning….