Beskrivelse
Eksklusiv kvalitetsvilla med integreret orangeri i Skanderborg
I et lukket kvarter i det østlige Skanderborg ligger denne ualmindeligt gennemførte villa. Ejendommen fra 2005 er optimeret yderligere i 2019-2021, hvoraf særligt tilbygningen i glas bør fremhæves, og beboelsen er i det hele taget spækket med eksklusive faciliteter og materialer. Masser af lys og udpræget rummelighed kendetegner også denne arkitekttegnede bolig, hvis mange kvadratmeter fordeler sig over to forskudte etager. Haven er anlagt i 2020 og matcher den velgjorte villa, og endelig kan man se frem til et naturskønt og ligeledes bynært nærmiljø, som i høj grad tilgodeser børnefamilien.Imponerende glasbygningEjendommen er funktionel i sit design, omend den fremstår markant og med arkitektonisk særpræg, og især den helårsisolerede tilbygning i glas, som går på tværs af etagerne, bidrager betydeligt til husets karakter. Indkørslen er bred og fører til den integrerede, dobbelte garage, og dernæst anes vinduesrammer og døre af mahogni.Inden døre fortsætter det solide førstehåndsindtryk og det samme gør de eksklusive materialer og unikke detaljer. Hovedindgangen med vindfang fører ind i boligens underetage, hvor man først og fremmest oplever hallen. Herfra er der adgang til et bryggers og et opbevaringsrum, og lige fremme er et multirum, der samtidig fungerer som gennemgangsrum til husets hovedattraktion fra 2019; orangeriet. Bemærk også gulvene af italienske Travertin-klinker, som går igen både inde og ude.I denne anseelige tilbygning af glas er lysindfaldet som intet andet sted i hjemmet, og loftet strækker sig højt til kip og giver kig til førstesalen, hvor en gangbro går på tværs. Foruden at være helårsisoleret er orangeriet opført i UV-beskyttende glas. Det store, lyse rum er endvidere indrettet som et køkken-alrum med et multifunktionelt væg-til-væg køkken fra Uno form, der udover at være udstyret med håndvask, tapsamlede skuffer og vinkøleskabe også fungerer som reolsystem. Stenbordpladen består af Belvedere-granit. I underetagen er der desuden et redskabsrum med indgang udefra.Velindrettet, lyst og indbydendeGangbroen i orangeriet giver adgang til to værelser på overetagen, som begge er med hems, og de har også begge dør til husets primære køkken-alrum. Dette omfangsrige opholdsrum, hvor loftshøjden er næsten lige så imponerende som i orangeriet, og sollyset strømmer ind via rytterlys og karnapper, kan også tilgås direkte fra hallen. Køkkenet heroppe tilsvarer de øvrige Uno form-elementer, som er gennemgående i huset, og den store ø med bardisk vidner om rummets funktion som samlingssted. Dertil hører Miele-hvidevarer af topkvalitet. Der er åben forbindelse til stuen, hvorefter en afsides soveværelsessuite med eget badeværelse er til rådighed. Endelig er der yderligere et badeværelse på overetagen, hvilket tillige er med ovenlys.Udsøgte udemiljøerUdenfor venter en stor, græsklædt have, hvor man kan færdes ugeneret. Der er både østvendte og vestvendte terrassemiljøer, som man får adgang til flere steder fra huset – heriblandt orangeriet, køkken-alrummet, stuen og soveværelset. Den største terrasse, som modtager sol fra sydvest, er anlagt i forskudte niveauer, og på den øvre del er der forberedt til udespa, ligesom en markant markise fra Moogio kan slås 3,5 meter ud til hver side, når der er behov for læ. Ligeledes er der en udmærket udsigt herfra.Naturskønt og bynærtVillaen er velplaceret i et lukket kvarter på østsiden af Skanderborg Sø, hvor naturen er særdeles nærværende. Nabolaget kendetegnes af grønne arealer med skovbevoksning i tilknytning til søen, og man kan således også hurtigt begive sig ned til vandet. Stisystemer binder området sammen, og det tager ingen tid at cykle til Niels Ebbesen Skolen, hvor også Skanderborg Gymnasium og velassorterede indkøbsmuligheder er til rådighed.Liebhaver…