Skovlundvej 1, 6520 Toftlund

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Moderne villa i landlige omgivelser

Omkranset af åbne vidder ligger denne velkomponerede villa og tilbyder ideelle rammer for en tilværelse på landet. Ejendommen fra 2018 fremtræder topmoderne med flotte, arkitektoniske særtræk og et gennemtænkt interiør, der emmer af kvalitet og æstetik. Man drager ydermere fordel af en stor, skovbevokset grund, en anseelig garagebygning med gulvvarme i boligkvalitet samt en solbeskinnet terrasse omkring huset. Haven er privat, og ligeledes tilgodeses man af en naturskøn og uforstyrret beliggenhed centralt i Sønderjylland.Gennemtænkt og stilrentDen nyere bebyggelse fremtræder med gråmelerede murstensfacader og sorte tegltage, og på hovedhuset ses et markant fremspring med glasparti, som spejles på den anden side af huset og kommer til sin fulde ret inden døre. Der er et lavt energiforbrug takket være jordvarme og solceller. Tre porte fører ind i den imponerende garage, hvor loftet går knap fem meter til kip, og der er umådeligt meget plads til praktiske udfoldelser. En del af garagen kan nemt inddrages til hestebokse med nem udgang til engen mod nordøst. I garagen er der også et stort værksted, og boligen tilgås via et bryggers. Beboelsen centrerer sig omkring det omfangsrige køkken-alrum, som således udgør det primære samlingssted. Her er det tydeligt, hvordan de vældige vinduespartier i fremspringet mod syd får anvendelse, idet sollyset strømmer ind fra gulv til loft, og med en loftshøjde på næsten fem og en halv meter er lysindfaldet som intet andet sted i hjemmet. Samtidig løfter glasset sløret for naturen udenfor.Køkkenet fremstår eksklusivt med en snedkerlavet ø af røget eg, mens de øvrige egetræsfronter er sortbejdsede. Dertil er det toppet af smalle Dekton-bordplader og tilført et Quooker-armatur i messing såvel som kvalitetshvidevarer, heriblandt en Bora-kogeplade med integreret emfang. Bemærk også vinkælderen i gulvet. Der er åbent rumforløb til dagligstuen, og her, såvel som i køkken-alrummet, drager man fordel af ilden og varmen fra pejsen. Endvidere råder boligen over to gæstetoiletter foruden fem soveværelser og to badeværelser i særskilte afdelinger. Mens man i den vestlige fløj finder et badeværelse og tre store børneværelser med døre til terrassemiljøerne, er der i den østlige ende skabt en oplagt forældreafdeling med soveværelse, walk-in-closet og badeværelse med badekar. Herfra er det også muligt at træde ud på terrassen. Overetagen er delvist udnyttet med en stue eller multirum, om man vil, og der er gode muligheder for at udnytte resten af etagen ligeledes.Udeliv og omgivelserUdelivet er sikret i den private have, som primært består af græs indrammet af skovbevoksning. På træterrassen ved huset er der flere velplacerede uderum, der får det optimale ud af solens bane, og takket være åbne vidder og de opvoksede træer omkring grunden, færdes man fuldkommen ugeneret.Matriklen på Skovlundvej 1 er hensigtsmæssigt placeret midt i frilandet få kilometer fra Toftlund, Agerskov og Arrild. Foruden marklandskabet er omgivelserne præget af naturskønne egne, og man befinder sig ligeledes i kort køreafstand fra de danske vadehavsøer og Nationalpark Vadehavet, hvor man kan opleve uforstyrret natur, sæler, sandstrande og stemningsfulde, historiske byer. Apropos byer med historie tager det omtrent en halv time at køre til Ribe, og nogenlunde samme afstand er der til Aabenraa, Haderslev og Tønder. Ydermere tilgodeses dagligdagen af fornødenheder i en af de nærliggende byer, hvor alt fra gode skoler og pasningstilbud til fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder er til rådighed.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovlundvej 1, 6520 Toftlund5.495.000 kr.15.965 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.515 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 292 ㎡Grund: 16500 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 2018