Beskrivelse
Boliglandbrug med skøn natur, plads til flere generationer og fantastisk udsigt
Velkommen til Skovmarksvej 41 i Vetterslev – en skøn mulighed for jer, der drømmer om et boliglandbrug i naturskønne omgivelser. Denne charmerende ejendom fra 1897, renoveret i 2009, byder på hele 263 m² bolig fordelt på 7 værelser og 3 stuer.
Planløsningen er optimal, både hvis I ønsker god plads til familien, drømmer om en teenagerafdeling, eller vil bo flere generationer sammen. Huset ligger højt i landskabet med en helt fantastisk udsigt over de omkringliggende marker og skove.
Ude venter et flot og velplejet foldanlæg, der ligger perfekt i forhold til stalden, hvilket gør ejendommen oplagt til hestehold eller andet dyrehold. Beliggenheden er ideel med kort adgang til Sørup-skoven og et stærkt naboskab på vejen.
Et jordvarmeanlæg fra 2020 sikrer en energieffektiv og fremtidssikret varmeforsyning. Her får I en sjælden kombination af god plads, smukke omgivelser og moderne komfort.
En bolig, der virkelig skal opleves – kontakt os allerede i dag for en fremvisning!


