Beskrivelse
Flot istandsat indflytningsklar villa
Velkommen til denne indbydende og totalmoderniserede bolig, der er perfekt til den pladskrævende familie, da den har en række funktioner som vil tilfredsstille ethvert behov. Her kan bl.a. nævnes gode store værelser, moderne køkken, rummelig stue, dejligt udenomsareal og effektiv varmekilde – luft til vand varmepumpe A+++. Boligen har gennemgået en omfattende forvandling og fremstår i dag total istandsat og lige til at flytte ind i.Ved ankomsten vil du straks blive betaget af den smukke anlagte forhave, der giver et positivt første håndsindtryk. Du kan vælge at parkere bilen i indkørslen eller i den 40 kvm garage med værksted.Indretningen byder i stueplan på entré, nydeligt badeværelse med bruseniche med god plads til personlig pleje, trappe til kælderplan og førstesal, lækkert køkken-alrum med spiseplads og nyt køkken i hvide grebsfri elementer, der tilføjer et elegant og stilfuld touch. Alrummet er åbent forbundet med spisestuen, så her skabes et skønt åbent miljø mellem de to rum. Perfekt til familier, der elsker at tilbringe tid sammen, mens de laver mad og spiser. Alle rummene er hyggeligt indrettet og særligt den store stue, med flere gode indretningsmuligheder, har flotte detaljer med bjælker i loftet og et skønt lysindfald fra de gode vinduespartier.Første salen har troldtektlofter, der skaber en super akustik, et toilet, gangareal og hele 4 gedigne værelser, hvor 3 af dem har udgang til altan og ét har indbygget skabsvæg til opbevaring.Kælderen, som har egen indgang, er solid og kan bruges til forskellige formål fx ekstra opbevaringsmuligheder eller pladskrævende hobby i de 2 disponible rum.Udendørsområdet kan nydes i den gode have med drivhus, hvor du kan dyrke dine egne planter og blomster eller på den overdækkede terrasse.Med adressen på Skovmosevej 27 kommer du til at bo i udkanten af Rørbæk med grønne områder og idyllisk sø nærmest lige i baghaven.Her bor du med kort afstand til byens børnehave, stadion, forsamlingshus og Kultur -og Borgerhus, hvor der løbende afholdes arrangementer. Rørbæk er beliggende ca. 5. min. kørsel fra Nørager, der byder på alt hvad familien behøver i hverdagen bl.a. børnehave, skole fra 0.kl. – 9.kl., 2 idrætshaller, fitness-center, sundhedshus og dagligvareforretning. Ligeledes er der let adgang til motorvej E45, hvorfra de større byer som Aalborg, Randers og Aarhus hurtigt kan nås….