Beskrivelse
Nydelig etplansvilla for enden af lukket vænge i Hedensted
Såvel boligens indretning som den ugenerede have og villaens gode placering for enden af et lukket vænge bidrager til at gøre denne charmerende ejendom til en skøn ramme om familielivet. Skovparken er et hyggeligt, lukket villakvarter i Hedensted, og et veludbygget stisystem leder børnene trygt og sikkert af sted mod både kammeraterne og byens skole, der venter inden for en cykeltur på bare fem minutter. Der er samme korte afstand til de gode indkøbsmuligheder i centrum af byen samt den lokale togstation. Hedensted skal også fremhæves for sit rige udbud af aktive fritidstilbud, og det er desuden værd at nævne, at der blot er fem minutters kørsel til motorvejen. Det giver jer mulighed for at pendle til eksempelvis Kolding eller den sydlige del af Aarhus uden at skulle afsætte mere end en halv time af til transporten. Vel hjemme igen kan bilen parkeres i ejendommens carport, som ligger i forbindelse med et rummeligt værksted, hvor hobbyprojekterne får fine vilkår for at udfolde sig. Inden døre venter 183 velindrettede kvadratmeter i ét plan, og dertil får I en stor, lys udestue. Boligens værelser fordeler sig på en forældreafdeling med eget badeværelse, et børneafsnit med to værelser og endnu et badeværelse ved entréen samt et fjerde værelse, som I får adgang til fra husets store opholdsmiljø. Opholdsmiljøet udgør boligens centrale samlingspunkt, og det er indrettet med køkken, alrum og stue ud i ét. Fra køkkenet er der på praktisk vis adgang til et bryggers med god plads til overtøj og opbevaring, og fra alrummet er der adgang til udestuen, der fungerer som bindeled mellem den lyse bolig og husets hyggelige have. Haven ligger ganske ugeneret, og takket være husets placeringen for enden af vejen, er der ingen støj på den solrige terrasse – til gengæld får I ro til at kunne lytte til fuglenes kvidren fra trætoppene og børnenes leg på den store plæne. Lad os arrangere en fremvisning, så I kan opleve Skovparken 54 på nærmeste hold – vi glæder os til at byde jer velkommen….