Beskrivelse
Her kan drømmen om både skov og by realiseres
At bo med det ene ben i skoven og det andet i byen er noget, mange ønsker sig, men som kun få lykkes med, for hvor finder man lige en bolig med en ben i hver lejr? Enig, det sker sjældent, men på Skovridergårdsvej 55 i Virum har vi fornøjelsen at udbyde en villa, hvor drømmen kan blive til virkelighed. Grunden grænser op til Geels Skov og er så tæt på de ranke træer og dyrelivet, at det både inde og ude føles som at være i skoven. Fra hoveddøren er der samtidig 250 meter til butiksmiljøet i det centrale Virum, ligesom børnepasning, skole, idrætstilbud, bus og tog ligger inden for et par minutters gang.På den 716 kvadratmeter store grund følger en del af skellet et gammelt stengærde langs skoven. Et diskret trådhegn holder rådyrene fra at komme ind og spise alt dét, der spirer i haven, men øjenkontakt med Bambi og venner har man ofte. Fuglene er fløjtende ligeglade med skel og bevæger sig frit, og der er rigtig mange af dem. I aftenskumringen ser man af og til en ræv i skovkanten og uglerne, der gør klar til nattens jagt. Ved at rykke lidt på trådhegnet træder man fra haven ind i et område af skoven, hvor der ikke er menneskelig færden. Ikke langt inde i skoven møder man dog hurtigt stierne, der fører gennem skovens bund af anemoner, ramsløg og svampe under bøge- og nåletræerne. Et fast hegn kan etableres, hvis det foretrækkes, og vil det ikke være oplagt at inkludere en låge til de daglige skovture?Villaen er opført i 1943 og angiveligt bygget til et stationsforstanderpar. Sikkert er det, at der siden kun har været to ejere, og det tager vi som et udtryk for, at Skovridergårdsvej 55 er sted, hvor man, ligesom dyrene, følger sig helt naturligt hjemme og godt tilpas. Fordelt over to plan og 184 etagemeter byder villaen ind med toilet, badeværelse, vaskerum, køkken, to stuer, to værelser og flere disponible rum. Er ønsket flere værelser, kan køkkenet konverteres til et selvstændigt værelse ved at rykke og etablere det i åben sammenhæng med stuemiljøet. Værd at overveje er også at udvide med flere rum i en ny en loftsetage, måske endda med tagterrasse og franske altaner, det hele selvfølgelig med skovkig. Kontakt Nybolig i dag, og vi ses til en fremvisning på Skovridergårdsvej 55 – i skoven og i det centrale Virum.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…