Beskrivelse
Flot murermestervilla i populært kvarter i Svendborg
Leder I efter en familievenlig villa nær skole, skov og by? Så kan I nu overtage nøglerne til denne murermestervilla med en nem og solrig have på Skovsbovej 55 i Svendborg. Den charmerende, lysegrå ejendom har inden for de seneste tre år undergået flere forbedringer såsom udskiftning af tag på garagen, efterisolering af loft i 2023 samt isolering af skunk, soveværelse og børneværelse i 2024. I kan derfor glæde jer til 176 etagemeter fordelt over tre etager med lyse, moderne opholdsrum, to værelser, et pænt badeværelse og flere spændende, disponible rum i kælderen.I den store hall mødes I af en smukt svunget trappe og originale trægulve, som leder jer ind i det indbydende leverum, hvor lyset strømmer frit gennem lokalet fra vinduer i begge ender af rummet. Køkkenet står knivskarpt med integrerede hvidevarer bag hvide, grebsfrie fronter samt Quooker, og fra køkken-halvøen er der frit udsyn til spiseafdelingen, så man ikke er afskåret fra familiesamværet under madlavningen.Førstesalen byder på to gode værelser samt et nydeligt badeværelse med lyse klinker og elegant møblement.Kælderen råder over fire disponible rum, det ene med bad og vaskefaciliteter. Udenfor venter jer to gode træterrasser, hvor I kan sidde og nyde solen fra morgen til aften, mens børnene leger på den tilstødende plæne. På den sydligste terrasse fra 2021 kan I søge ly og skygge under overdækningen, mens haveredskaber gemmes pænt væk i det indbyggede skur. På Skovsbovej er I tæt på alle hverdagens fornødenheder. Inden for gåafstand finder I både indkøb, daginstitution, Svendborg Gymnasium og byens rige foreningsliv, der byder på et væld af spændende sportsaktiviteter. Folkeskolebørn når hurtigt Vestre Skole på cykel, og voksne kan se frem til en nem pendling med kort til både tog og motorvej. Kontakt os for fremvisning….