Beskrivelse
Liebhaverejendom i Herstedøster landsby
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/8 – klik på billede –
Smukkere kan man simpelthen ikke bo, kun 15 km fra Rådhuspladsen. Unik liebhaverejendom for naturelskere. Fredeligere omgivelser bliver svære at opdrive så tæt på København. Her er en enestående mulighed for at erhverve en af de absolut skønneste ejendomme direkte til Vestskoven.Ejendommen er på 209 kvm. bolig og rummer ikke mindre end 5 store og reelle værelser samt bad på hver etage. Her er virkelig tale om en ejendom med plads til den store/pladskrævende familie der sætter pris på smukke naturskønne omgivelser, tæt på alle nødvendige faciliteter. Ejendommen fremtræder smukt og enkelt og tilpasset omgivelser i sin arkitektur med flot murværk og moccafarvet tegltag.Indeh.: Rummelig hal,l med klinkegulv og indgang til garderoberum og stueetagens badeværelse der har bruseniche og gulvvarme. Meget smuk opholdsstue med vinduer mod øst/syd og vest samt terrassedør. Stuen har lyse fyrretræsplankegulve og ludbehandlet træloft. Fra stuen er der den smukkeste udsigt mod skoven. Dejligt vestvendt værelse. Husets hjerte udgøres af det kæmpestore landkøkken, hvor der nemt dækkes op til 20 personer. Fra køkkenet er der udgang til vestvendt terrasse, der er delvist overdækket. Haven er fuldstændigt ugeneret. Her er frugttræer og et dejligt rummeligt driv(er)hus, hvor man kan sidde på blæsende dage, eller når duggen falder. Fra køkkenet er der indgang til endnu et rummeligt værelse der har dør til det fri. Ligesom der fra køkkenet er udgang til bryggers med grovvask, vaskesøjle og naturgasinstallation – bemærk sælger har tilmeldt sig gratis tilmelding af fjernvarme – se note på salgsopstillingen!!!
1. sal: Meget stor repos, suveræn til børnenes fælles legestue/TV stue. Badeværelse med bruseplads. Meget stort sydvendt gavlværelse, god skabsgang, Vestvendt børneværelse og et stort gavlværelse mere. Med andre ord er der 2 soveværelser i stueplan og 3 soveværelser på 1. sal. Der er fyrretræsplankegulve i alle opholdsrum, hvor der ikke er klinker. Rummeligt udhus, hvor halvdelen er lukket og halvdelen er åben på 1 side. Der hører carport til huset og der er monteret el-lader. Meget nem have. Cykelstien til skolen løber ca. 30 meter bag huset. Området: Den idylliske Herstedøster landsby, hvor man virkelig er “på landet” midt i byen og hvor man får skuldrene ned når man hører landsbykirkens klokkeslag eller hører hestevrinsk som de naturligste lyde. Hvor det gode naboskab sættes højt og hvor man ikke er bange for lige at hjælpe hinanden. I landsbyen ligger en Lilleskole og et meget velfungerende forsamlingshus. Samtidig er landsbyen beliggende direkte ud til de grønne rekreative områder ved Herstedhøje og Vest skovs arealet.
Velkommen til Skovskrænten, hvor beliggenheden i Albertslund så ubetinget er en 5er på en skala fra 1-5….