Beskrivelse
Luksuriøst Skanlux sommerhus med god lejeindtægt
Velkommen til dette dejlige Skanlux luksushus nær Fjellerups skønne strand og Djurslands mange spændende attraktioner. Det store og luksuriøse sommerhus består af 7 værelser hvoraf 3 af værelserne er med dobbeltseng og 4 er med enkeltsenge, derudover er der en hems med eget fjernsyn og sækkestole, som er populært blandt de yngre gæster. Hemsen er indrettet med 4 sovepladser. I det centrale opholdsrum er der god plads til at samle familie og venner til en skøn middag og masser af hyggeligt samvær. Køkkenet er stort og velindrettet med alt, hvad der behøves til feriens madlavning. Fra køkken og spisepladser er der kig til vandhundene i poolrummet. I opholdsrummet er der også en hyggelig sofagruppe, hvor der kan slappes af med en god film eller bog efter en begivenhedsrig feriedag, mens brændeovnen sørger for lidt ekstra hygge og varme på en kølig dag.Den 18 m2 store pool med vandrutsjebane og modstrømsanlæg indbyder til masser af sjove badeoplevelser for vandhunde i alle aldre. Den romerske trappe gør det nemmere for de mindre børn at plaske med i poolen. Efter svømmeturen kan der slappes af i husets store spabad eller varmen kan nydes i saunaen. I husets aktivitetsrum er der masser af sjove aktiviteter for store og små. Der kan dystes i både billard, bordtennis, bordfodbold og dart. Fra husets hyggelige bar med eget køleskab kan der serveres kolde drinks til de dystende. Udover de nævnte aktiviteter er der også en komfortabel sofagruppe med fjernsyn og Playstation.På den store og delvist overdækkede terrasse kan der grilles året rundt, og om sommeren kan solen nydes i haven, mens børnene spiller bold på græsset eller leger i sandkassen. Huset udlejes gennem Luksushuse og Novasol. Lejeindtægten var i 2021 kr. 455.000. I 2022 er huset indtil videre booket med en lejeindtægt til ejer på ca. kr. 350.000. Udlejningsaftalen skal overtages af køber….