Beskrivelse
Lyst og velindrettet sommerhus med fredfyldt beliggenhed få skridt fra Arresø
Lyst og velindrettet sommerhus med fredfyldt beliggenhed få skridt fra ArresøEr I på udkig efter en rummelig fritidsbolig i god stand, hvor I kan koble helt af fra hverdagens stress og jag i fredfyldte rammer? Så har vi måske lige, hvad I søger. Dette lyse og velindrettede fritidshus ligger på en stor ugeneret grund i det eftertragtede sommerhusområde Nejede – en grøn og fredelig oase ved Arresø. Huset er opført i 2002 og fremstår velholdt og meget indbydende. I får 109 m2 at indrette jer på, og planløsningen er funktionel med et sammenhængende opholdsmiljø med loft til kip, åbent køkken og brændeovn samt tre gode værelser og et rummeligt badeværelse. Hertil kommer hems, som giver ekstra fleksibilitet, når I er mange i huset. Loft til kip og store vinduespartier bidrager sammen med det lyse træværk på vægge og lofter til den behagelige atmosfære i huset. Det samme gør de mange vinduespartier, der inviterer masser af naturligt lys indenfor. Ude venter en flot anlagt have med flere hyggelige terrasser – her kan I altid finde en lun krog med sol eller skygge efter behov. Der hviler en helt særlig stilhed over området, og bebyggelsen er omgivet af natur og grønne områder. Der er få skridt ned til søen, hvor I kan sejle i kajak eller kano eller gå lange ture på de mange afmærkede stier i den friske luft. Samtidig er I ikke langt fra indkøb og byens øvrige bekvemmeligheder. Hillerød ligger bare ti kilometer væk, mens køreturen til København kan klares på 40 minutter.Vil I høre mere om dette skønne fritidshus? Ring til EDC og book en fremvisning.


