Beskrivelse
Moderne murermestervilla med skoven som nabo!
Hos EDC AROS Rønde har vi den store fornøjelse af at udbyde Skovtoften 52 i Ryomgård til salg – en fabelagtig arkitekttegnet bolig på en unik beliggenhed. Ejendommen er beliggende i et attraktivt og yderst børnevenligt villakvarter, for enden af et lukket vænge med skoven i baghaven og absolut ugeneret. I området er der et udbygget stisystem, herunder mange skovstier direkte ud i naturen til bl.a. Vallumsøen.
Stationsbyen Ryomgård byder på folkeskole og velestimerede privatskole. Ryomgård byder endvidere på flere indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter samt et aktivt foreningsliv. Fra ejendommen er der kort afstand til Letbanen, som kan bringe dig til både Aarhus og Grenå. I Ryomgård er der ligeledes gode busforbindelser til hele Djursland og i bil kan Aarhus og Randers nås på ca. 35 minutter.
Den skønne villa, som er arkitekttegnet af Frydkjær, er opført i 2006 i kvalitets materialer. Boligen er i to plan og byder på hele 185 boligkvadratmeter, som er optimeret med optimal udnyttelse.
Fra carporten er der overdækning til husets rummelige bryggers, så I kan komme tørskoet indenfor. Bryggerset er med plads til vaskefaciliteter og opbevaring. Fra byggeret er adgang til et nedsænket viktualierum, som indbyder til en lille vinkælder eller anden opbevaring. Fra bryggerset kommer I direkte ind i husets hjerterum; det store lyse køkken-alrum. Her er der plads til det store spisebord, hvor familien kan samles. Vinduespartierne giver et skønt lysindfald og terrassedøren fører jer direkte ud til træterrassen, hvor sommeraftenerne kan nydes. Halvøen i køkkenet er indrettet med plads til barstole, så alle kan være med i madlavning. Via den franskedør er der adgang til den lyse opholdsstue, som ligeledes er med udgang til en træterrasse. Fra stuen er der adgang til et værelse med skabsplads. I stueplan er ydermere en entré, som har et forskudt indgangsparti i træ, som giver et flot arkitektonisk udtryk. Herfra er der adgang til badeværelset, som er med badekar. Fra entréen er der trappeløb til husets førstesal.
Førstesalen byder på hele fire værelser, badeværelse med bruseniche, et disponibelt rum til opbevaring samt endnu en opholdsstue. Flere af rummene på førstesalen er med loft til kip og synlige bjælker, som giver en fantastisk rumfornemmelse. Fra stuen er der udgang til en altan, som er opført i en stålkonstruktion. Fra altanen har I et skønt udsyn over den flotte have og skoven i baggrunden.
Ejendommens have er et kapitel for sig. Haven er opvokset og uden indkig, som sikrer absolut privatliv. Her er der anlagt hele tre terrasser og flere haverum med frugttræer, køkkenhave og drivhus. Haven byder bl.a. på hele syv æbletræer, to moreltræer, to blommetræer, tre nøddebuske, et figentræ og hindbær.
Til ejendommen hører desuden en carport med et rummeligt redskabsrum samt et skur til opbevaring.
Køkken-, bad- og bryggerselementerne er af mærket HTH.
Huset opvarmes med prisvenlig fjernvarme og der er gulvvarme i hele stueplan samt badeværelse på førstesalen. Herudover er der installeret Genvex-anlæg.
Ejendommen vil snarest blive tilkoblet fibernet, så den hurtige internetforbindelse er sikret.
Her er altså tale om ejendom for den kvalitetsbevidste køber, som bestemt skal opleves! Så tøv ikke med at kontakte EDC AROS Rønde og bestil en fremvisning.
Vi glæder os til at vise jer Skovtoften 52!…