Beskrivelse
Flot, velholdt og yderst velbeliggende sommerhus – Har aldrig været tilmeldt udlejning!
Huset er beliggende på en 1565² stor grund lige ud til et skønt friareal. Huset fremtræder pænt og velholdt ude såvel som inde. Huset er opført i 2004 med bl.a. træ/alu vinduer og betontagsten. Omkring huset er der et par skønne træterrasser hvor solen kan nydes hele dagen.
Fra Skovvang er man tæt på plantagens flotte natur, mange motionsstier samt mountainbikeruter, og der er ikke langt ned til Vesterhavet og Houstrups store, brede sandstrand. Det tager 5 minutter at gå over i det store vandland, Seawest, og heller ikke længere tid at køre ind til Nr. Nebels store udvalg af indkøbsmuligheder.
Huset er indrettet med en funktionel køkkenafdeling med god bord- og skabsplads. Køkkenet er i åben forbindelse til den dejlige opholdsstue med loft til kip og brændeovn. Stuen er indrettet med en spiseplads, en sofadeling og en hyggelig alkove. Fra stuen er der gennem det store vinduesparti i gavlen et flot kig til naturen. Pænt badeværelse med sauna og bruseniche. Her er i alt 2 fine værelser – det ene værelse er indrettet med en dobbeltseng mens det andet værelse er med to enkeltsenge.
Et rigtig fint sommerhus hvor både stand, indretning og beliggenheden er i top.
Kontakt os for fremvisning…