Beskrivelse
Virkelig flot 2-værelses byhus-lejlighed tæt på Universitet og midtbyen
Her har man 2 minutter til indkøb, 2 minuttet til Aarhus letbane, 5 minutter til Universitetet og 10 minutter til midtby, skov og strand. Lejligheden er gennemgribende renoveret i 2007 til 2010 med kvalitetsmaterialer over hele linjen. Flot badeværelse med sorte klinker, bruseniche med glasvæg og Raindancer brusehoved i loftet, Vola armatur, væghængt toilet og pudsede vægge. Stort køkkenalrum, med nydelige lyse elementer, i forbindelse med åben stue. Soveværelset giver plads til dobbelt seng og man har adgang til walk-in closet. Der er gulvvarme i hele lejligheden, og Aske lamelparketgulv i køkken/alrum, stue, soveværelse og walk-in closet. I opgangen er der desuden et tilhørende opbevaringsrum. Fra opgangen er der adgang til hyggelig lukket gårdhave og baghus med vaskemaskine og tørretumbler. Den lille velfungerende ejerforening har lave månedlige udgifter og består af 2 lejligheder i forhuset og 1 i baghuset. Dette er lejligheden til den studerende, singlen eller parret, som ønsker en indflytningsklar lejlighed, der ikke kræver renovering eller væsentligt vedligehold de næste mange år frem i tiden.; …