Beskrivelse
Lys velholdt villa i Hadsund med fjordudsigt!
Kunne du tænke dig at bo i en flot og velholdt ejendom, hvor du hver dag kan stå op, stille dig ud på altanen med en kop kaffe og kigge lige ud på fjorden? Så læs med videre!Ejendommen er i tre plan, og du kommer ind i stueetagen, som ligger højt hævet over jorden, så du herfra har en flot udsigt til Mariager Fjord. Stueetagen byder på indgang i en entré, hvor du har et badeværelse med gulvvarme samt trappe til kælderen og til førstesalen. Videre fra denne entré, kan du gå ind i både køkken-alrummet og stuen, som er sammenhængende. Dette rum er helt fantastisk, og her har du altså køkken, spisestue og stue samlet om den hyggelige brændeovn. Fra dette rum har du desuden udgang til en skøn terrasse, som vender ned mod fjorden, så herfra kan du se fjorden og den utroligt velholdte have! Fra denne terrasse er der en trappe ned til haven og til en flisebelagt terrasse. Førstesalen består af et repos, en gang, et badeværelse med gulvvarme og to gode værelser. Fra det største værelse er der udgang til en altan, og herfra er der en helt fantastisk udsigt til fjorden.Kælderen, som faktisk ikke føles helt som kælder, da den ligger delvist hævet over jorden, indeholder en fordelingsgang, et vaskerum, et viktualierum og to disponible rum, som kan bruges til lidt af hvert. Du kan også gå direkte ned i kælderen udefra. Med til Skovvej 11 får du desuden et flot udhus på 25 m2, en indkørsel, smuk have på begge sider af huset, en overdækket terrasse og to flotte flisebelagte terrasser. Villaen er beliggende i Hadsund, som byder på alt hvad en familie har brug for i hverdagen – her kan bl.a. nævnes attraktive indkøbsmuligheder, gågade med caféer, restauranter, kulturcenter, biograf, svømmehal, skole, sportshal og du har kun omring 300m til lystbådehavnen samt roklubben, hvor vi har nogle af Danmarks bedste roere….