Beskrivelse
Skovvej 1, Moderniseret rummelig villa, 4840 Nr. Alslev
Villa til hele den store familie eller til parret, som ønsker rigtig god plads i en pæn moderne ramme !
Fra Skovvej 1 er det nemt at pendle, da bilen fragter jer til motorvejen på omkring ti minutter, ligesom der er togforbindelser fra Nr. Alslev station, som I kan gå til.
Denne villa vil tiltale jer, der har valgt, at børnene skal vokse op i Nr. Alslev By, for her kommer i til at bo kun ca. 500 meter fra skolen. Lokalt er der alt til hverdagen, og det er skønt at skolebørnene kan sendes afsted til fods, mens der også er masser af tilbud til den aktive fritid med både svømmehal og sportsaktiviteter mv i nærområdet. Dermed får i hele pakken, når I har sat jeres underskrift på Skovvej 1.
Boligen er opført i 1920 og har indenfor de seneste 10 år gennemgået den helt store renovering med bl.a. nye flotte facader, nye vinduer / døre, lækre badeværelser, flotte nye gulve og ny el / vvs mange steder. Fremtræder med mange lækre detaljer såsom bl.a. spabad.
Villaen, som matcher alle børnefamiliers ønsker, rummer hele 250 gode kvm beboelse og indeholder: Rummelig entre med opgang til 1 salen. Værelse. Renoveret gæstetoilet med klinkegulv og pænt sort håndvaskearrangement med integreret vask. Lyst og rummeligt køkken med lyse elementer, god skabsplads og alle hårde hvidevarer. Utrolig rummelig opholds- og spisestue på ca. 70 kvm med utroligt godt lysindfald og dejlig brændeovn, som skaber rigtig meget hygge. Baggang / hverdagsgang. 1 salen rummer fordelingsgang til 4 store gode værelser samt mindre værelse / kontor. Renoveret badeværelse med toilet, bruseniche og installation til vaskemaskine/tørretumbler. Separat spa-rum.
Opvarmning med fjernvarme. Årligt forbrug i 2022 kr. 21.948. Brændeovn fra ca. 2015, som dermed ikke skal skiftes efter de nye regler. Pæne lyse- / hvidmalede lofter samt vægge overalt. Pæne laminat- og klinkegulve. Fibernet indlagt.
Stor dejlig lukket have med hyggeligt terrassemiljø / gårdhave, og hvor børnene vil elske at bruge timevis på leg, og som er nem at holde. Der er også flere indkørsler med plads til flere biler og trailer samt godt stort udhus på 38 kvm.
RUMMELIG MODERNISERET VILLA MED ATTRAKTIV BELIGGENHED – SKAL SES !…