Beskrivelse
Er I på jagt efter det perfekte hjem til børnefamilien? Så bør I læse videre her. Denne store og rummelige rødstensvilla byder nemlig på en super familievenlig planløsning med blandt andet et dejligt stuemiljø, hele seks værelser, 2 badeværelser og et stort køkken/alrum. Som prikken over iet kan I se frem til at bo centralt i hyggelige Ullerslev – tæt på naturen og samtidig tæt på alle dagligdagens nødvendigheder. Med adresse på Skovvej 4 får I gå- og cykelafstand til indkøbsmuligheder, daginstitution, skole og et aktivt kultur- og fritidscenter. Nærmiljøet byder også på gode busforbindelser til Nyborg, Odense og Kerteminde, og så er der nem adgang til motorvejsnettet samt gode togforbindelser, i både nærliggende Langeskov og Nyborg.Selve boligarealet tæller hele 265 velindrettede kvadratmeter, som er løbende vedligeholdt og moderniseret, med blandt andet nye vinduer i 2010, et nyt badeværelse i 2000 og et Tvis-køkken fra 2010.Inden døre venter der jer en stor stue, der har direkte adgang til en dejlig, sydvestvendt terrasse, hvor man kan nyde aftensolen og udsigten til Bondemosens Kogræsserlaug. I køkken/alrummet er der lyse elementer, god spiseplads til både hverdag og fest samt til både egen familie, børnenes kammerater og/eller kærester samt familiens øvrige gæster. Der er også masser af bordplads til kulinarisk kreativitet og sjove bageeksperimenter sammen med børnene. Fra køkken/alrummet er der direkte udgang til et skønt, overdækket terrassemiljø.I stueplan er der endvidere 2 værelser og badeværelse med kar og brus. Den udnyttede tagetage byder på yderligere 3 værelser, stort soveværelse med svalegang med udsigt, repos/gang og endnu et badeværelse, med bruseniche.Villaen fuldendes af en rummelig entré, et praktisk bryggers og et hobbyrum, der også indeholder husets varmekilde, et Baxi-træpillefyr fra 2013. Der er gulvvarme i entré, fyrrum, bryggers, badeværelse, køkken, stue samt kontor mod vest.Sommerens solskinsdage kan tilbringes udendørs i den ugenerede have, som er helt aflukket, og som, udover førnævnte overdækkede terrasse, består af et drivhus – perfekt til at dyrke egne agurker, tomater mv. samt flere terrasser og lækroge. Endelig er der en overdækning samt 37 kvm. carport, heraf 9 kvm. udhus….