Beskrivelse
Hesteejendom i smukt naturlandskab akkurat uden for byen
Ejendommen på Skovvej 59 er en veludført landejendom, som er fordelagtigt placeret ved skov og bugtende marker klos op ad byens tilbud i Ruds Vedby. Grunden på godt 5,2 hektar består hovedsageligt af græsfolde, en ridebane og en parklignende have med sø, mens hovedhuset rummer 210 kvadratmeter med et lyst og tidssvarende interiør. Dertil hører udbygninger, som blandt andet inkluderer en stor hestestald, en løsdriftsstald og et havehus.Hestefaciliteter og havelivEjendommen ligger i anden række fra skovvejen. Kuperede folde og frodig natur kendetegner omgivelserne, og her færdes man fuldkommen ugeneret. Ankomsten foregår via den lange, grusbelagte indkørsel, der overgår til henholdsvis hovedhuset og hestestalden. Stalden råder over vældigt mange bokse af varierende størrelser, og både inde og ude er der automatiske, frostfrie vandingssystemer såvel som gode opbindingspladser. Underlaget omkring udbygningen er anlagt med SF-sten. Man tilgodeses også af en ridebane på 20×60 meter med lys, og ydermere er foldene omkranset af levende hegn med undtagelse af det faste hegn ud til vejen. Af yderligere hestefaciliteter kan nævnes et opvarmet sadelrum i havehuset.Omkring bebyggelsen ses den frodige have med alskens opvoksede træer og buske, der danner et malerisk panorama omkring bebyggelsen, hvortil søen tilfører en idyllisk atmosfære. Ved hovedhuset er der solrige fliseterrasser af herregårdssten, og to elektriske porte leder ind til garagen, som i 2020 fik tilført nye klinker. I forlængelse af garagen er der plads til praktiske hobbyer i to disponible rum.Velgjorte boligforholdBoligen er udført med en veldisponeret planløsning, store rum og moderne elementer. Køkken-alrummet udgør et ideelt samlingssted med fortrinlige lysindfald og dobbeltdøre til terrassen. Køkkenet fremstår pænt med hvide, udskårne fronter samt overskabe med sprossede glaslåger og en central kogeø. Stuen indbyder til aftenhygge foran pejsen, og her strømmer dagslyset også på tværs af rummet, ligesom man nemt kan træde udendørs.Huset byder endvidere på fire forskudte værelser, to badeværelser og et gæstetoilet. Særligt ét værelse gør sig bemærket som forældresuite med direkte adgang til et badeværelse. Herfra er det også muligt at begive sig ud på terrassen, og selv i badeværelserne er der dobbelte glasdøre, som leder ud på terrassen og i haven.Landlig beliggenhedOmgivelserne er præget af kuperet friland, og man befinder sig ligeledes nær Enemærkeskoven, der er karakteriseret som rideskov. Samtidig er det absolut unikt, at ejendommen ligger i gåafstand fra Ruds Vedby, hvor alle familielivets fornødenheder er til rådighed. Der er således både skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder lige i nærheden, og fra Ruds Vedby Station nås hurtigt Høng eller Slagelse. Børnene får ligeledes glæde af gode sportsfaciliteter og fritidsaktiviteter.Liebhaver…