Skovvejen 25, 8000 Aarhus C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Attraktivt beliggende på Skovvejen og nærmest som Aarhus svar på Kartoffelrækkerne, finder man dette velkomponerede byhus

Bag det hvide stakit på Skovvejen 25 ses et smukt bygningsværk fra 1900, som er velplaceret i det centrale Aarhus med gåafstand til skov, havnemiljø og byens pulserende liv. Boligarealet er fordelt på tre indbydende etager samt kælder, hvortil en eventyrlig have tæt ved Nordre Kirkegård følger med. Man får således fornøjelsen af en sjælfuld bolig i flot stand, som er spækket med velbevarede, originale detaljer og derudover tilført moderne faciliteter. Byhuset passer perfekt til familien, der sætter pris på storbyens mange muligheder.By, vand og skov i foreningKombinationen af det summende liv ved havnen, de grønne omgivelser i nærområdet og den nemme adgang til midtbyen gør beliggenheden til noget helt særligt. Aarhus C er kendt for sin stemningsfulde atmosfære i kombinationen mellem by, vand og skov, og alt det får man også glæde af her. Havnen er omdrejningspunktet, hvor der er rig mulighed for at gøre brug af de mange faciliteter i tilknytning til vandet. Samtidig er der ganske få skridt til Trøjborg, Latinerkvarteret og resten af centrum, der stiller alskens spisesteder og forretninger til rådighed, og som nabo til ejendommen har man den ikoniske Cirkuskroen som er et af de ældste værtshuse i Aarhus. Boligen er ligeledes hensigtsmæssigt placeret, idet man nemt kan tilgå naturen i Riis Skov, og herfra når man også hurtigt ud til stranden, Den Permanente.Betagende byhusByhuset fremtræder velholdt med den rå, bevaringsværdige murstensfacade, udsmykket af en flot frise, der går igen på nabohusene, og som bidrager til husenes æstetiske særpræg. Ved ankomst i stueetagen åbenbarer sig et lyst og behageligt indre, forstærket af de hvidmalede gulve, vægge og lofter, der ses flere steder i boligen. De rå plankegulve i stueetagen er bevaret, hvor to store rum er allokeret til værelser, hvoraf ét har direkte adgang til et toilet såvel som til haven.Førstesalen råder over boligens primære opholdsmiljø, hvor stue og køkken går i ét. Køkkenet fremstår i solid kvalitet med varme fronter og en lys bordplade af terrazzo, og der er ligeledes Vola-armatur. Den rustikke, blotlagte væg er original fra 1900 og giver rummet et industrielt præg. Dobbelte glasdøre fører ud på altanen, hvorfra man kan nyde aftenens sidste solstråler.Begiver man sig op ad den svungne trappe mod anden sal, kommer yderligere to værelser til syne. Det støreste af værelserne har en flot udsigt over Aarhus Ø. Her findes også et badeværelse med Vola-armatur og bruseniche. Derudover supplerer kælderetagen med to disponible rum samt et vaskerum udstyret med bruseniche.Stemning i havenDet er en yderst eventyrlig have, man møder udenfor, hvor opvoksede træer og buske samt blomsterkrukker, stensætninger og pigsten sørger for en stemningsfuld atmosfære. Takket være det frodige planteliv og plankeværket, der omkranser grunden, er man afskærmet for indkig og kan således færdes ugeneret, og endelig får man gavn af solen på alskens tidspunkter af dagen. Som nabo til ejendommen har man den ikoniske Cirkuskroen, som altid står klar med kolde drikke. Liebhaver….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovvejen 25, 8000 Aarhus C6.395.000 kr.50.039 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.997 kr/mdrRækkehusEnergimærke: CStørrelse: 114 ㎡Grund: 321 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1900