Beskrivelse
Skøn oase med mulighedsrig bolig og gode udhuse
Gemt bag træer og buske finder du en hyggelig ejendom, med et hav af muligheder for at skabe det perfekte hjem for dig og din familie. Boligen fremstår som et fornuftigt håndværkertilbud, og udhusene er i en solid stand, der gør det ideelt for dig, der ønsker et mindre dyrehold eller en pladskrævende hobby. Tilhørende er der et jordtilliggende på ca. 3,2 ha., som passer godt til afgræsning af dyr eller dyrkning af afgrøder. Velkommen til Skrolleshedevej 140!Boligen er indrettet med en rummelig entré/bryggers, med god plads til både vaskemaskine, tørretumbler og overtøj. Herfra er der en trappe til et uudnyttet loftrum på 69 kvm. samt adgang til køkkenet, hvor der ligeledes er god plads. Fra køkkenet kan du gå videre ind i stuen og der er ydermere en dør til en lille trappegang, der fører op til et rummeligt repos samt et værelse. Fra trappegangen er der også en dør ind til badeværelset, hvor der er gulvvarme. I stuen er der god plads og et skønt lysindfald fra den sydvendte gårdsplads. Fra stuen har du også adgang til de sidste to værelser, hvor det ene har en rigtig fin størrelse til soveværelse, og det andet vil egne sig godt til kontor eller opbevaring. Boligens sidste rum er dagligstuen, som du også har adgang til fra stuen. Her er der også mulighed for at indrette et værelse.Hele stuehuset er hulmursisoleret i 1998.Opvarmning sker med halmfyr, der henstår i fyrrum som en del af udhusene.De tilhørende udhuse byder på god plads og mange muligheder. I den tidligere stald er det perfekt indrettet, hvis du ønsker et lille hold af får, grise eller geder, men det er også velegnet at indrette som værksted, gildesal eller hvad nu behovet er efter. Fra stalden er der en dør ind til laden, som hidtil har været udnyttet til opmagasinering af halm, men er også perfekt til maskiner, da der er portåbning mod nord ud til jordstykket. I laden er der også adgang til to loftrum, hvor det ene går ind over stalden og det andet går ind over garage og fyrrum. Garagen rummer i alt 57 kvm. hvoraf 22 kvm. er registreret som udhus. Derudover er der et ældre maskinhus, med stor portåbning. På ejendommen er der septictank og byvand. Der er indlagt fibernet….