Beskrivelse
Vaskeægte Frederiksbjerg-hygge på den bedste beliggenhed
Beliggenheden:For de fleste er Skt. Anna Gade drømmebeliggenheden på Frederiksbjerg. Her er få minutters gang til både Nabokiosken på Ingerslevs Plads, markedsdagene på Ingerslevs Boulevard, de mange caféer i Jægergårdsgade og specialbutikker i både M.P. Bruuns Gade og Bruuns Galleri. Samtidig er der også kort afstand til både stranden og skoven. Kombineret med en rolig, ensrettet gade gør det det svært ikke at elske beliggenheden.Indretningen:Lejligheden er indrettet uden spildplads, men alligevel med alt det nødvendige i en 2-værelses. Via den flotte trappeopgang byder lejligheden på en lille, separat entre, så sko og overtøj ikke skal hænge i stuen. Den indretningsvenlige stue er badet i lys fra det store vindue mod gaden, som nyder godt af ikke at have en bygning lige over for, idet Frederiksbjerg Skole er trukket lidt væk for at give rum til legepladsen. Stuen har flot, originalt plankegulv og højt til loftet. En lille fordelingsgang giver adgang til bagtrappen, det stilede badeværelse med separat brusehjørne samt det nydelige Kvik køkken med god bordplads og 70 cm dybe skuffer, som giver ekstra opbevaringsplads.Fra stuen er der ligeledes adgang til det store soveværelse med plads til garderoben, en dobbeltseng og evt. en lille kontorplads. Et af lejlighedens største aktiver findes i den direkte udgang til den hyggelige fælles – tidligere kåret til Aarhus flotteste – gårdhave.I kælderen findes et pænt vaskeri og lejligheden har brugsret til et tremmerum. Husdyr er tilladt i ejendommen.Absolut en lille perle, som du ikke må snyde dig selv for! Ring til Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 8617 4011 for en fremvisning….