Beskrivelse
Perfekt til førstegangskøbere, pendlere, eller investering
Veludnyttet lejlighed i et af byens mest charmerende kvarterer
Indretning
Træd indenfor i denne veldisponerede 2-værelses lejlighed, hvor hjemlig atmosfære og klassisk charme går hånd i hånd. Allerede fra entréen åbner boligen sig op i et lyst og funktionelt køkken-alrum, hvor du har et hyggeligt kig ud over Skt. Knuds Gades charmerende omgivelser.
Fra køkkenet er der adgang til det største af boligens to værelser – ideelt som stue eller soveværelse. Det næste rum er oplagt som kontor, gæsteværelse eller walk-in-closet, alt efter behov. Herfra er der videre adgang til et moderne badeværelse, som er indrettet med separat bruseniche og egen vaskemaskine – en praktisk og komfortabel detalje i hverdagen.
Kvarteret
Skt. Knuds Gade er en af Odense C’s bedst bevarede hemmeligheder – en fredelig og historisk bydel, hvor klassisk arkitektur, brostensbelagte gader og grønne åndehuller præger billedet. Her bor du med en rolig atmosfære i dagligdagen – uden at gå på kompromis med byens puls.
Inden for få minutters gang finder du alt, hvad hjertet begærer: gågaden med sit levende butiksliv, caféer og spisesteder, samt Munke Mose og Eventyrhaven til afslapning og natur. Letbanen, dagligvarebutikker og øvrig infrastruktur ligger lige om hjørnet, hvilket gør hverdagen både nem og fleksibel.
Ejendommen
Lejligheden er en del af en velfungerende og veldrevet ejerforening. Som beboer får du adgang til en nydelig og velholdt gårdhave – et fredeligt og grønt fællesareal, hvor du samtidig har brugsret til dit eget skur, som giver ekstra opbevaringsplads til fx cykel, værktøj eller havesager.
Ejerforeningen afholder årligt arbejdsdage, hvor ejendommens fællesarealer vedligeholdes.
Kunne dette blive din næste base i Odense C?
Så ring til os på 78 78 90 59 – vi glæder os til at byde dig velkommen til en fremvisning.


