Beskrivelse
Stor villa med flot haveanlæg i velfungerende lokalsamfund
I får rigeligt med lys, luft og gode udfoldelsesmuligheder såvel inde som ude, hvis denne ejendom på Skyggevej 34 i Bording Kirkeby bliver jeres. På adressen venter jer en 212 m2 indflytningsklar villa, der er indrettet perfekt til den pladskrævende familie, og samtidig kan I nyde godt af en stor, spændende grund på hele 1.663 m2. På adressen hersker der en skøn følelse af landlig idyl, og alligevel har I nem adgang til alt det, en børnefamilie behøver.På den ene side, lige bag havens høje bælte af træer, er der en mark – og alligevel bor I inden for bygrænsen i det lille, hyggelige lokalsamfund. Inden for kort gåafstand har I desuden en stor, fin legeplads, der blandt andet har svævebane, gynger og grønne græsarealer samt et shelter og en bålhytte. Tager I cyklen, når I samtidig nemt til skoler, børnehave og indkøbsmuligheder.Villaen blev opført i 1928, og siden er den blevet opdateret og udvidet med en flot, højloftet tilbygning i 2008, der har vedligeholdelsesfrie zinkgavle. Tilbygningen rummer et badeværelse, et walk-in-closet og et bryggers med et tilhørende viktualierum, og i umiddelbar forlængelse heraf er der en isoleret værkstedsbygning med et brugbart fyrrum. Den oprindelige del af stueplanet er udnyttet med et pænt, hvidmalet Mahogni-spisekøkken samt to værelser, hvoraf det ene pt. bruges som kontor. Herudover er der en spisestue med massivt egetræsgulv og en nedsænket opholdsstue, der ligesom kontoret og bryggerset har udgang til en stor, østvendt terrasse af nyere dato. På førstesalen finder I et badeværelse og et forældresoveværelse med indbygget skabsvæg samt to børneværelser, hvoraf det ene har en lille, hyggelig alkove.På husets tag er der solvarmeanlæg, og samtidig er gasfyret udskiftet med et pillefyr. Fra den store solterrasse udenfor har et flot udsyn over haven, der inviterer til leg og hygge. Her er både en fin bålplads, enkelte frugttræer og højbede med grønt og jordbær, og på græsarealerne kan børnene rigtig boltre sig. Sidst, men ikke mindst, får I en god dobbeltcarport.Fra ejendommen er der mulighed for at nå til blandt andet Herning på 20 minutter og Silkeborg på 25 minutter via motorvejen. Ring for nærmere information i dag….