Beskrivelse
Velholdt 3V’er i god stand med altan centralt i Hillerød
På en bynær og alligevel rolig beliggenhed i Hillerød finder I denne treværelses lejlighed på første sal. Boligen fremstår i fin stand og byder på to værelser, et køkken, et badeværelse og en stue med udgang til en solrig altan. I bliver en del af en god ejerforening, og så har I et kælderrum samt mulighed for parkering. Flytter I hertil, får I kort afstand til alle byens herligheder. I kan uden problemer gå eller cykle til det meste. Der er hverken langt til indkøb eller SlotsArkaderne, som nærmest bliver én af jeres naboer. I har desuden kort afstand til Slotsgade med et bred udvalg af butikker og spisesteder. På samme vis kan I spadsere i smuk natur i form af Slotsparken med søer og frodig beplantning. Endelig er I tæt på Hillerød Station med S-tog mod København. Lejligheden har en moderne elinstallation med følere, hvorfor køkkenets og badeværelsets spots automatisk tændes, når I træder ind i rummene. En anden fin detalje i det tidløse Kvik-køkken er spisepladsen, hvor I kan nyde morgenmaden eller en kop kaffe. Bemærk også det pæne parketgulv, som fortsætter overalt i hjemmet med undtagelse af badeværelset i flot stand med bruseniche og vaskefaciliteter. Fordelingsgangen leder til to værelser med faste skabe, og som det sidste venter en rummelig stue. Her vil I opleve et herligt lysindfald fra sydvest gennem de brede glaspartier, som på samme tid drager de grønne træer indenfor. Om sommeren kan I også åbne ud til den hyggelige, overdækkede terrasse, der kan indrettes med et cafésæt. Vil I vide mere? Ring allerede i dag for at få en fremvisning….