Beskrivelse
Flot og velindrettet villa med plads til familien i Varde
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/6 – klik på billede –
Med adresse på Sletten 119 i den nordlige del af Varde kommer I til at få rigtig fine rammer om tilværelsen. Her venter jer nemlig fire værelser, store opholdsrum, et aktivitetsrum, to badeværelser og et bryggers, mens udearealerne supplerer med en solrig og meget privat have.
Etplansvillaen er fra 2007 og inden døre åbenbarer sig store, højloftede rum med et utrolig dejligt lysindfald. Start i køkken-alrummet, der sammen med stuen udgør husets centrum og opholdsrum. Loftet er ført til kip, og elementerne er lyse og lækre at se på. Den brede ø i køkkenet giver godt med albuerum til madlavningen, og i åben forbindelse er der plads til at arrangere et langbord. Videre åbner franske døre op til dagligstuen, der på fornem vis afslutter opholdsmiljøet.
Derudover har I to værelsesafdelinger, hvoraf den ene er dedikeret til et forældresoveværelse med en bred skabsvæg og eget bad foruden et oplagt kontor, der ligger ved siden af. I modsatte ende af hjemmet har I et praktisk bryggers, endnu et badeværelse og to store værelser, der tilgås via et stort aktivitetsrum. Sidstnævnte giver muligheder for alskens kreative og fysiske udfoldelser indenfor. Mangler du et værelse mere, er det oplagt at lave et ekstra værelse her.
Villaen er fuldmuret, her er naturligvis gulvvarme overalt ligesom genvex-anlægget sørger for at indeklimaet er i top.
Haven er også værd for en bemærkning med sine ugenerede rammer, som består af en stor græsplæne med en nedgravet trampolin, et anseeligt, sydvendt terrassemiljø og nydelige træer, der pryder og giver skygge. Endelig er der en carport til bilen og en bred indkørsel med plads til endnu flere biler ligesom cyklerne også holder inde.
Ligesom hus og have er beliggenheden glimrende, og I kan gå til skole og indkøb, mens et rigt foreningsliv, offentlig transport og den charmerende og historiske bymidte nås i løbet af ti minutter på cykel.
Skal Sletten 119 være jeres? Kontakt os for en fremvisning allerede i dag….