Beskrivelse
Rummelig landvilla med gode udbygninger!
Rummelig landvilla med gode udbygninger!Velkommen til denne charmerende landvilla, beliggende i en hyggelig landsby blot ca. 10 minutters kørsel fra Bogense by.Opført i gedigne materialer med flotte røde mursten og et nydeligt naturskifertag, har villaen et æstetisk indbydende udtryk.Slettens Landevej 69 er en rummelig landvilla i god stand, der byder på masser af plads og muligheder takket være de gode udbygninger, hvor der bl.a. er bokse, og den skønne grund, skaber gode forhold for evt. hestehold. Boligen er blevet passet og plejet rigtig godt af nuværende ejer, hvilket gør at ejendommen fremstår i ganske fin og velholdt stand. Boligen er lige til at flytte ind i, hvilket gør det nemt for den næste ejer at føle sig hjemme fra første dag.Med sine mange og gode kvadratmeter rummer boligen nemt den pladskrævende børnefamilie. Indendørs byder boligen i stueplan på en funktionel og rummelig indretning med en lys entré udstyret med skabsplads. Herfra er der adgang til et nydeligt badeværelse samt et lyst og indbydende køkken med spiseplads, der danner centrum for familiens daglige samvær. Derudover findes også en stor tv-stue, en spisestue og en hyggelig opholdsstue samt endnu en entré og et værelse, der kan fungere som kontor, gæsteværelse eller lignende. På førstesalen fortsætter rummeligheden med et badeværelse, hvortil der er videre adgang til et praktisk strygeværelse. Foruden dette finder man tre gode værelser og et stort soveværelse, hvilket gør etagen ideel for børnefamilier eller dem, der har brug for ekstra plads.8.979m2 af grundarealet ligger lige omkring ejendommen, hvoraf de sidste 8.440m2 ligger et kort stykke fra ejendommen.De udvendige udbygninger tilføjer ekstra charme og anvendelighed til ejendommen, idet de giver mulighed for en lang række aktiviteter – lige fra opbevaring, værksted, hobbyrum eller måske noget helt fjerde. Alt i alt er Slettens Landevej 69, 5400 Bogense, en ejendom med masser af potentiale og muligheder for den rette køber.På den ene af udbygningerne finder man også et stort solcelleanlæg. Der er også indlagt fibernet på ejendommen.


