Beskrivelse
Charmerende villa med landlig udsigt og en smuk have
Har du et ønske om at bo i et lille, hyggeligt landsbysamfund med fine gamle huse, mølle og gadekær? Og drømmer du om den skønneste, åbne udsigt over vidtstrakte marker? Så ligger dit nye hjem måske lige her i Vollerslev. Der er tale om yderst charmerende hus fra 1946 med en fantastisk hyggelig have. Flytter du ind her, kommer du til at bo omgivet af åbne marker, og foruden denne åbne udsigt kan se den ca. 800 år gamle, hvidkalkede landsbykirke. Kirkeklokkerne ringer to gange om dagen, og minder dig om at kaste et blik ud ad vinduerne for at betragte landskabets farver, når solen står op og går ned. Det lille landsbysamfund har et tæt sammenhold, og her bor mange børnefamilier, som sætter pris på friheden og glæden ved at bo på landet kombineret med den korte afstand til Bjæverskov, hvor der er børneinstitutioner, skole og indkøbsmuligheder. Køreturen dertil tager under 10 minutter, mens Ringsted ligger et kvarter herfra. Ejendommens lyse pudsede facader, det halvvalmede tegltag og de sprossede vinduer skruer allerede forventningerne i vejret, når man kører ind på den grusbelagte gårdsplads – og huset skuffer bestemt ikke, når du træder ind gennem den hvide hoveddør. Boligen har et godt lysindfald, og samtidig er der altid en varm og indbydende stemning i den gamle, velholdte villa. I stueplan er der to stuer, hvoraf den ene har karnap samt et landligt køkken, et badeværelse og en lys entré. De tre sidstnævnte rum har gulvvarme. Førstesalen har plankegulv og hyggelige skråvægge med store vinduer, der lukker lyset og naturens farver indenfor. Heroppe finder du en stor repos, der fordeler til tre gode værelser og et toilet. Endelig har huset også en tør kælder med vaskerum, viktualierum og et depot til opbevaring. Til foråret venter en overraskelse af de helt store. Billederne, som er taget om efteråret viser nemlig ingenlunde, hvor fantastisk smuk haven er. Den er helt lukket af buske og træer, og det er en have med masser af små hyggekroge og flere gamle krogede æbletræer. Hæng en hængekøje op og nyd den landlige ro, mens ungerne leger på den store græsplæne. Udenfor er der også et godt muret udhus, der stilmæssigt matcher hovedhuset. Herude får du god plads til opbevaring på loftet samt et udhus og et redskabsrum og ikke mindst et stort brændeskur i træ, som er opført på hele bagsiden af udhuset. Kort sagt får du landlig idyl, et hjem med sjæl og en hyggelig have – i overskuelig afstand fra hverdagens nødvendigheder. Ring og hør nærmere….