Beskrivelse
Stor, velindrettet villa i Slagelse med plads til erhverv
Det er sjældent, at du finder en bolig med så meget at byde på, som denne spændende villa på Slotsalleen i Slagelse. Foruden en rolig placering på byens flotteste alle med masser af træer og fugleliv får du – fordelt på bolig og erhverv – 249 m2 og en kælder på 86 m2, der således giver god plads til familien og firmaet. Fordelingen af ejendommen er pt. 168 m2 bolig og 1523 m2 erhverv der anvendes til kontor. Indenfor bemærker du især de store rum, hvor rige lysindfald og den luftige rumfornemmelse skaber en behagelig atmosfære. Det vældige opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet forenes med stuen, samler familien om alt fra madlavning til filmhygge. Det tidløse Svane-køkken er fra 2023, og stuen har loft til kip, hvilket blot understøtter den rare stemning. Bemærk også de flotte Hørning-parketgulve i stuen og alrummet. Der er desuden installeret fjernvarme.Den familieorienterede planløsning giver plads til en separat voksen- og børneafdeling. Det oplagte soveværelse har badeværelse en suite, som blev renoveret i 2023, mens børneafdelingen råder over et badeværelse og to regulære værelser med egen udgang.Ønsker du mere plads til familien, kan erhvervsarealet snildt omdannes til bolig. Endelig er der kælderen med vaskerum og to disponible rum.Den vestvendte have er et kapitel for sig med sine mange smukke blomster og den fine sø midt i det hele. Udearealerne ligger passende tilbagetrukket fra vejen og giver derved en ugeneret ramme om udelivet. Sommeren får fornemme forhold på de to terrasser, der blev renoveret i 2023, og hvor grillmiddagene kan nydes under åben himmel.Beliggenheden er endnu et af boligens lyspunkter, for her får du nemlig gåafstand til byen og skoven. Der er direkte sti til skolen, og du får samtidig kort til både indkøb, daginstitution og hallen, så familielivets praktiske gøremål løses nemt….