Beskrivelse
Moderne 3´er med egen p-plads i Aalborg C
Denne flotte lejlighed i Slotsgade er en moderne og velindrettet lejlighed med masser af plads og lys.
Ejendommen er placeret i det absolutte centrum, hvor du har alt hvad Aalborg har at byde på, lige uden for døren. Den er beliggende få minutters gang fra bl.a. Føtex, Gabels Torv, Nytorv, Havnefronten, Musikkens Hus, gågaderne og meget mere.
Sælger har løbende vedligeholdt lejligheden, så den står fuldstændigt indflytningsklar. Udvendige døre og vinduer er udskiftet i 2020, hvilket udmærker sig i et energimærke B.
Køkken og garderobeskabe fra Designa er fra 2022. Det nye gulv i køkkenet er ligeledes skiftet i 2022. De smukke fletparket trægulve er slebet og lakeret i 2022.
Indretning:
Du bliver budt velkommen i en lys og rummelig entré, hvor der er god plads til at hænge overtøjet og stille skoene. Fra Entréen har du adgang til værelse, badeværelse, stue og køkken.
Køkkenet er med fin opbevaringsplads og alt i hårde hvidevarer.
Lejligheden har også et værelse med gode opbevaringsmuligheder i det store garderobeskab. Stort badeværelse med gulvvarme, brus, stort opbevaringsskab og vaske-/tørremaskine.
Stuen er stor og rummelig med et skønt lysindfald fra de nyere vinduer.
Fra stuen er der adgang til soveværelset, hvor det ligeledes er et stort garderobeskab.
Værd at nævne er at ejendommen har elevator. Der er også en p-plads, cykelparkering og to store fælles terrasser. Fra den ene terrasse har du desuden en hel fantastisk udsigt over Slotsparken og fjorden.
Alt i alt er denne lejlighed i Slotsgade en fantastisk mulighed for at bo i en moderne og velindrettet lejlighed midt i hjertet af Aalborg….