Beskrivelse
Lys og topindflytningsklar 4-værelseslejlighed i hjertet af Hillerød
I Hillerøds hyggeligste bydel midt i den stemningsfyldte gågade kort fra gåture om Slotssøen og smukke Frederiksborg Slot møder I denne rummelige 4-værelseslejlighed på Slotsgade 41, 1. th. Her får I en velindrettet, mulighedsrig planløsning i herlige 3400. Hjertelig velkommen til! Turen rundt starter i det store køkken, hvor I vil lægge mærke til et skønt lysindfald fra ovenlysvinduerne – her får I lyst til at samles om madlavningen ved den effektive bord- og opbevaringsplads, mens I kan samles om spisebordet, der også kan placeres i rummet. Fra køkkenet har I også udgang til en udendørs, vestvendt repos, hvor cafésættet kan placeres, og solen kan nydes det meste af dagen og aftenen. I åben forbindelse med køkkenet, adskilt af et sæt franskdøre, finder I lejlighedens 2 flotte stuer en suite. Her kan rolige hjørner indrettes med plads til at læse en favorit fra hjemmebiblioteket eller nyde en klassiker i fjernsynet. Når I kigger ud ad vinduerne, og bladene er væk fra træerne, kan I tilmed nyde synet af Slotssøen fra lejligheden. Hertil er lejligheden indrettet med 2 værelser, et badeværelse samt gæstetoilet og et anvendeligt bryggers med plads til vaskefaciliteter og øvrig opbevaring. Endnu et plus er, at malerpenslen er blevet svunget for nyligt, så her er så godt som nymalet! Jeres nye lejlighed ligger tæt på alt det gode, som Hillerød byder på – kort sagt! Her har I gågade lige nedenfor ejendommen med alverdens butikker og lækre spisesteder. Når hovedet trænger til frisk luft og højt til himlen har I blot få minutter til Slotssøen, hvor I kan nyde en fantastisk gåtur med udsigt til Frederiksborg Slot. Hertil har I blot 15 minutters gang til stationen. Lejligheden her skal opleves – book jeres fremvisning nu!; …