Beskrivelse
Slotsgade 71, Tranekær, 5953 Tranekær
Efter næsten 70 år med den samme ejer, er det nu tiden til, at der skal findes en ny ejer, som vil passe kærligt på det gamle hus i Tranekær by.
Huset er opført i år 1800 som bolig til en af byens håndværkere af greven på slottet, kaldet Generalen, i lighed med mange af de andre huse i byen.
Byen er bygget op om omkring slottet, næsten alle huse havde en funktion som bolig for ansatte på slottet, såvel håndværkere som funktionærer. Man var mere eller mindre selvforsynende med al slags håndværk i byen, med musikere og skuespillere, med tjenere, vægtere og politibetjente.
Dette hus er stærkt ombygget i 1977, hvor halvvalme er ændret til gavle, der er pålagt et eternittag med Velux-vinduer, og isat nyere vinduer, men i oprindelig formater. Huset fremstår charmerende i den stil, som det blev ombygget i 1977, og er velfungerende, men ikke opdateret til 2024 niveau.
Den relativt lille og lukkede have er meget velpasset og hyggelig, med gode muligheder for at sidde ugeneret og nyde solen i læ for vind og vejr. Udhus og garage på samlet 50 m2 er sammen med havemuren medvirkende til at give dejlig læ og god mulighed for ugeneret udendørs ophold.
Indeholder bl.a.: Entre. Soveværelse med skabe. Værelse med skab. Stor og hyggelig stue i vinkel. Køkken. Badeværelse med badekar og bruser. (der er ekstra bruser i udhus). Baggang med trappe til tagetagen: Stor stue/opholdsrum. 2 gavlværelser. Udhuse med bl.a. fyrrum, vaskerum og garage….