Beskrivelse
Vil I hellere bruge fritiden på at være sammen og nyde livet end at skulle renovere, skal I tage et kig på denne flotte lejlighed fra 2017. Lejligheden har kun haft en ejer, og her er passet godt på tingene. Boligen ligger tæt på flere supermarkeder, bus og tog samt Krogebjergparken, Vestvolden, stadion søen samt det populære område – Damhus engen/søen. Og skulle shoppelysten melde sig, har I Rødovre Centrum bare få km væk.Boligen ligger i en sund ejerforening, hvor man passer på hinanden og bl.a. mødes til kaffe, grillfester og havedage. Allerede når I træder ind ad hoveddøren, vil I opleve det skønne grønne kig til træer/sø, I får fra alle rum. Entreen leder ind i den store lyse stue, der er beriget med vinduer på flere sider. Herfra er der udgang til en stor solrig altan med god plads til både spisebord og solstole. I forbindelse med stuen ligger det veludnyttede HTH-køkken, der har metervis af hyldeplads bag skabslågerne. Det er udstyret med kvalitetshvidevarer fra Siemens og Miele, bl.a. induktionskogeplade, kombi-, damp- og mikroovn i en god arbejdshøjde, vinkøleskab og en Quooker. De tre soveværelser med skabe ligger placeret så det er muligt f.eks. at lave separat forældre- og børneafdeling.Derudover rummer lejligheden et lækkert badeværelse med væghængt toilet, regnvandsbruser og vaskesøjle med vaskemaskine og kombineret vaske- og tørremaskine. Til lejligheden hører der et opbevaringsrum i kælderen og en privat P-plads, ligesom der er rampe og elevator i ejendommen, hvis man er dårligt gående. Grønne fællesarealer med siddegrupper og gyngestativ….