Beskrivelse
Et særdeles præsentabelt og rummeligt hjem! – Tænk hvis du boede her!
Ejendommen er opført af sælger år 1994. Arkitekttegnet fuldmuret hus med 2 ekstra murstens-skift i alle opholdsrum, hvilket giver en god rum-fornemmelse. Et meget interessant hus med en utraditionel planløsning hvor huset harmonerer med den 30 graders skrånende grund. De strandsand-skurede vægge er vedligeholdelsesfrie. Huset er velindrettet med stue, spisestue, køkken, badeværelse, kontor, og forældreafdeling på 1. sal. I underetagen er der 2 rummelige værelser, en skabsgang, bad, vaskekælder, viktualie- og pulterrum og under trappen er der indrettet en lille vinafdeling.I 2009 er der etableret køkken, hvidt Multiform med træskuffer og en flytbar skænk. Alle bordplader er udført i granit. Hårde hvidevarer er hhv. Gaggenau (komfur, opvaskemaskine, 2 ovne), Miele (køleskab), AEG (fryser) og emhætte Thermex. Badeværelset på 1. sal er i 2015 ombygget med svævende skabe, gulv og brusekabine er udført i lyst travertin, og bordpladen i granit er forsynet med 2 vaske og Vola armaturer. Der er i 2023 udført el-arbejde med udskiftning til LED-spots, såvel uden- som indendørs. Der er naturgasfyr og bestilt fjernvarme med forventet installation i 2025. Huset er bygget med et ståltag, som har vist sig særdeles holdbart og ikke krævet vedligeholdelse.Der har aldrig været fugtproblemer i kælder eller andre steder i huset.Huset har en velanlagt have med ca. 40 rhododendron buske, roser og hortensier. Dette giver en vekslende blomstring fra tidligt forår til efterår. Der er sikker skolevej og en attraktiv badestrand i gåafstand. Her er ganske enkelt tale om et helt unikt hjem og et usædvanligt smukt sted, som jeg vil glæde mig til vise frem!…