Smallemålet 38, 5250 Odense SV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Evt. mulighed for byttehandel!

I bunden af et stille, lukket vænge i Sanderum ligger denne gennemrenoverede villa nu klar til at tage imod sine næste ejere. Boligen i ét plan byder på masser af plads til familielivet med i alt fire værelser, et køkken-alrum i åben forbindelse med stuen og en stor, fuldmuret garage i boligkvalitet. Ude får I en dejlig, ugeneret og solrig have. Indenfor venter jer et gennemgående lyst og indbydende hjem, hvor det naturlige omdrejningspunkt er det store opholdsmiljø. Både køkken-alrummet og stuen er beriget med ovenlysvinduer, hvilket sikrer et fantastisk lysindfald, og den lyse atmosfære suppleres af akustiklofterne, der er ført til kip. Læg også mærke til gaspejsen, der fungerer som en stemningsfuld rumdeler. Køkkenet er stilrent med grebsfrie elementer, granitbordplader og en køkkenø med integrerede siddepladser. I et samlet afsnit finder I fire værelser, gæstetoilettet samt badeværelset fra 2019 med et flot, fritstående badekar og en glasafskærmet bruseniche. Derudover indeholder boligen et bryggers, et gennemgangsrum og en garage, der, ligesom det meste af hjemmet, har gulvvarme. Rundt om villaen udfolder sig en dejlig have, der er nem at holde, så I kan læne jer tilbage og nyde solen på terrassen. I bosætter jer i et roligt kvarter med kort afstand alt, hvad I har brug for i dagligdagen. I kan gå til både daginstitution og indkøb, mens Sanderumskolen nås på en kort cykeltur. Cyklen får jer også hurtigt til Tusindårsskoven, Odense Zoo og centrums mange tilbud. For pendleren er der kun fire minutters kørsel til motorvejen. Som noget helt specielt, er sælger måske indstillet på at tage din lejlighed eller lignende i bytte, hvis du ikke har fået solgt endnu og du er faldet for dette lækre hus.Har vi vakt jeres interesse? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Smallemålet 38, 5250 Odense SV3.995.000 kr.20.807 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.664 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 179 ㎡Grund: 733 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1973