Smaragdvej 8, 2730 Herlev

2730 smaragdvej 8 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Flot familievilla på dejlig stor grund i Herlev

En blid brise leger flygtigt i håret, når I træder ud af bilen efter en lang dag, og den følger jer som I bevæger jer rundt om i haven, der virkelig lever op til gadenavnets løfter: Grønt, grønt og atter grønt skyder op og ledsages af såvel saftige æbler som fine blomster. Mærk, hvordan skuldrene sænker sig i takt med roen, og ånd ud til lyden af fuglekvidder.

Det lyder nærmest som en drøm, og det er det måske også, men drømme har det med at gå i opfyldelse – og det gør de lige her på Smaragdvej 8 i Herlev, hvor 106 veludnyttede kvm står klar til at udgøre et dejligt hjem for børnefamilien.

Vi starter på den anden side af hoveddøren, der åbner op til en rummelig entré. Allerede her fornemmer I det lyse interiør, de pæne gulve og de rene linjer, der kendetegner hjemmet, og I opdager hurtigt, hvor veludnyttede kvadratmeterne er. De giver jer nemlig hele fire gode værelser, hvoraf det store soveværelse har skabsvæg.

Det er tydeligt, at det er et hjem med samværet i fokus, for som blommen i et æg finder I opholdsrummet, der samler køkken, alrum og stue i én glidende bevægelse. Sofaen kan med fordel placeres for enden, så der opstår en lille hyggekrog, perfekt til filmaftener i brændeovnens skær, mens der er plads til spisebordet foran terrassedøren. Her kan I åbne op og invitere dagens sidste solstråler indenfor til skønne familiemiddage – og måske et slag Ludo? Der er tale om et hjem med gevinster, for gulvvarmen løber under alle gulvene, på nær bryggerset, og så kan huset prale af et pænt køkken fra 2015 samt vinduer fra 2010.

Drømmen forsætter udenfor på den 1020 kvm store grund, hvor alt det grønne pakker terrassen, drivhuset og indkørslen godt ind. Det er bare at hoppe i badetøjet og pleje sommerkuløren, for de lune fliser ligger ganske ugenert. Vil I hellere udforske havens mange muligheder, står det jer frit for, og med stor carport og garage, er der også styr på alt det praktiske.

Og nu til Herlev! For hvor er det dog bare en dejlig bydel, og sikke heldige I er, at bosætte jer på så god en beliggenhed. Roen og freden er mærkbar, og den idylliske drøm lever i bedste velgående på den stille vej: Vink over hækken og storsmilende naboer bliver en fast del af hverdagen, ligeså gør det gode sammenhold.

Ja, området er i det hele taget dejligt familievenligt, og det understreges blot af stisystemer, der helt trygt fører jer til skole og indkøb, ligesom Bymidtens gode butikker næsten venter rundt om hjørnet. Smaragdvej er en lukket vej, og for enden heraf udfolder en frodig oase sig i form af Hospitalsparken med legeplads, sø og stier under de tætte trækroner. Og resten af byen? Den kan I komme til på ingen tid, for med både letbane, bus og tog i gåafstand, kommer I ubesværet rundt omkring.

Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi I får en skøn familievilla med samværet i fokus og en 1020 kvm stor og mulighedsrig grund på en lækker beliggenhed i Herlev….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Smaragdvej 8 , 2730 Herlev4.795.000 kr.41.159 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.319 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 106 ㎡Grund: 1020 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1958Sidste tilstandrapport er fra: 2024-08-22 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x