Smedegade 14, 6200 Aabenraa

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

CHARMERENDE EJENDOM MED ENERGIMÆRKE A

EJENDOMMEN: I kommer til at bo i en velpasset villa fra 1877, der fra ende til anden giver jer mange gode kvadratmeter. Når I ankommer er det svært ikke at trække på smilebåndet, for huset ligger idyllisk med blomstrende bede og en fotogen indgang. Det samme gælder haven, hvor I kan nyde godt af det velanlagte haveareal med stier, bede, buske og træer. Ja, her tilbringer man gerne en sommerdag eller rigtig mange! På den solrige terrasse kan I snildt ligge på langs eller drikke morgenkaffen med stort velbehag, mens børnene suser rundt i den fantastiske have. INDRETNINGEN: Selve ejendommen flotter sig over hele 170 boligkvadratmeter, hvorfor I har rigeligt plads at udfolde jer på. Huset fremstår rart og indbydende med masser af hjemlig varme, hvorfor I blot kan flytte ind og nyde jeres hyggelige og landlige tilværelse. Boligen fordeler sig over to plan, hvor I på førstesalen får dejligt lyse værelser med indretningsvenlig plads – her kan man med rette søge op, når der er brug for fred og ro fra familiens summen! I stueetagen bliver I først og fremmest beriget med den luksus det er, at have gulvvarme i mange af rummene. Stueetagen rummer nemlig skønne fællesarealer i form af en nyere udestue med masser af lys, samt en lun dagligstue og ikke mindst et særdeles hyggeligt køkken. Dette er holdt i en lys og landlig tone med alt i hårde hvidevarer, inklusive opvaskemaskine, hvorfor I frit kan udfolde de kulinariske evner, uden at skulle tænke for meget på opvasken. Når maden skal nydes, har I en skøn spiseplads til dette, hvor der er plads til både egne og naboens børn. Slutteligt finder I badeværelset, der ligesom resten af huset, emmer af liv og glade dage; for det er lilla og velholdt med alt det nødvendige, inklusive attraktive vaskefaciliteter. Som et ekstra plus har I nyere el i stort set hele villaen. OMRÅDET: Hvis I går og drømmer om en stor og rummelig villa, der indbyder til lige dele leg og afslapning og som tilmed ligger naturskønt, så skal I spidse ører. Her på Smedegade 14 kommer I nemlig til at bo i et behageligt nabolag, hvor I både har vidtstrakte marker, fuglekvidder og højt til himlen lige uden for døren. Samtidig har I blot 15 minutter i bil, før I når Aabenraas hyggelige bymidte. Vil I en tur til kysten og måske i bølgen blå har I blot 2,5 kilometer til Varnæs Vig, som snildt kan tages til fods….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Smedegade 14 , 6200 Aabenraa1.295.000 kr.7.223 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.285 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 170 ㎡Grund: 901 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1877