Beskrivelse
Renoveret- og moderniseret ende-rækkehus i Sdr. Vissing
På et lukket vænge i Sdr. Vissing finder du dette yderst velholdte og indflytningsklare ende-rækkehus. Huset har gennem 2022 gennemgået en stor renovering, hvor man blandt andet har skiftet tag på både bolig og carport samt udskiftet samtlige vinduer og døre til træ/alu. Indvendigt fremstår boligen lys og indflytningsklar, med blandt andet nyt køkken i 2016 og nye laminat gulve. Boligens 83 m² byder på: entré med plads god plads til sko og overtøj. Entreen fungerer som fordeling til bryggers, badeværelset og køkken/alrum/stue. Køkken/alrum/stue fremstår dejlig lyst og med gode indretningsmuligheder, med udgang til den skønne terrasse. Fra køkkenet er der adgang til værelse og fra stue adgang til soveværelset. Tilhørende boligen er der en 21 m² stor carport med et redskabsrum, så man har plads til opbevaring af diverse. Sdr. Vissing er et aktivt lokalsamfund, som bestræber sig på at der skal være aktiviteter for både børn som voksne. Desuden er Sdr. Vissing kendt for sine smukke natur, som byder på gode gå- løbe eller cykelture i den flotte natur. Læs mere på byens hjemmeside: www.søndervissing.dk Sdr. Vissing ligger i “smørhullet mellem flere storbyer som blandt andet Horsens, Silkeborg, Ry, Skanderborg og Ikast – alle med en afstand på ca. 30 min. kørsel. Seks km fra Sdr. Vissing finder du Brædstrup, som byder på alle dagligdagens fornødenheder som bl.a. skole, indkøb, fritidsaktiviteter mv. Alt i alt et dejligt rækkehus beliggende i godt lokalsamfund….