Beskrivelse
Flot byhus med værksted og stor have.
Smedegade 38 i Åkirkeby er en charmerende ejendom beliggende midt på Bornholm. Huset er på 96 m² fordelt på 1½ plan og fremstår i pæn stand.
Ejendommen er opført i mursten, hvilket giver et solidt og klassisk udtryk mod facaden, og mod haven er huset hvidpudset. Huset fremstår med hvide dannebrogsvinduer og eternittag.
Åkirkeby er en livlig handelsby med mange gode forretninger, og byens centrale placering på Bornholm gør det nemt at nå øens mange attraktioner. Byen tilbyder et væld af faciliteter såsom skoler, idrætshaller, fodboldbaner og børnehaver, hvilket gør Åkirkeby til en attraktiv by at bosætte sig i.
Til ejendommen hører en overraskende stor og smuk anlagt have, som er indrettet med en hyggelig overdækket terrasse, bålsted, drivhus og smukt anlagte bede. Derudover er der et fantastisk udhus/værksted med masser af plads til opbevaring og hobbyaktiviteter.
Ejendommen, indeholder i stueplan:
* Entre
* Badeværelse med bruseniche
* Toilet med håndvask
* Køkken med trappe til 1.sal og kælder
* Vinkelstue med spiseplads, sofaafdeling samt brændeovn
1.sal indeholder:
* Repos
* Værelse
* Soveværelse med indbyggede skabe
Foruden ovennævnte forefindes:
* Lille kælder
* Stort værksted/udhus
* Drivhus
* Overdækket terrasse
Skønt byhus i Aakirkeby med godt værksted – skal ses!…